Alkohol er en af de faktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Netop derfor er alkohol også en af KRAM-faktorerne. Selvom alkoholsalget har været jævnt faldende siden 1990’erne viser statistiker, at hver dansker over 15 år 1 2013 købe 9,4 liter ren (100 %) alkohol. Ligeledes er alkohol stadig et hovedelement ved mange sociale begivenheder og sammenkomster. Men hvad sker der egentlig i vores krop, når vi drikker alkohol, hvor skadeligt er det, og hvordan er det lige med de maksimumgrænser? Herunder kan du læse om alkohol ud fra et sundhedsvidenskabeligt syn.
Alkoholens historie
I mange tusinde år har alkohol været kendt som et nydelses- og beruselsesmiddel, og i mange år har det også været brugt i forbindelse med kulturelle højtider med mere. De første man går ud fra, fremstillede alkohol var alkymisterne, der søgte efter eliksir, der blandt andet kunne give udødelighed. Alkohol blev her kaldt spiritus vini, som betyder vinånd og aqua vitae, der betyder livets vand. Helt frem til midten af 1400-tallet blev alkohol mest anvendt til medicinsk brug, men herefter spredte der sig også en almindelig brug af stærk spiritus som nydelsesmiddel.
Alkohols sammensætning, virkning og forbrænding i kroppen
Alkohol kaldes også ethanol og fremstilles ved en gæringsproces af glukose (sukker), hvorved der dannes ethanol og kuldioxid. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, hvilket betyder, at det kan opløses i vand samt opløse fedtstoffer (lipider). Lige præcis derfor er alkohol også et fremagende rengøringsmdddel. Det er også denne opløsende evne, der gør at alkohol kan skade din hjerne. Grunden til dette er, at dine nerveceller er beskyttet med fedt, så nervecellerne løber hurtigt og hen til de rigtige stede i hjernen. Når du drikker alkohol, bliver det ført via blodet op til din hjerne, hvor det opløser fedtet omkring hjernecellerne. Dette forstyrrer de signaler, som dine nerveceller sender, hvilket bevirker, at du bliver sløv, og din reaktionsevne bliver langsommere.
Alkohol er et energigivende næringsstof, idet 1 g alkohol indeholder 29 kJ (7 kcal).
Alkohol opsuges fra tarmen over i blodbanen, og alkoholkoncentrationen i blodet øges allerede få minutter efter indtagelse. Er der mad i mavesækken, når alkohol indtages, vil opsugningen forsinkes, især et proteinrigt måltid vil virke dæmpende på alkoholkoncentrationen i blodet.
Alkohol forbrændes i leveren, hvor forskellige enzymsystemer oxiderer ethanol til acetaldehyd og derfra videre til acetat. Ved indtagelse af alkohol vil cirka 10 % udskilles via vores respiration (lungerne) og urin. De resterende 90 % bliver omsat i leveren som ovenfor nævnt. I leveren har oxidationen af alkohol første prioritet i forhold til leverens forbrug af ilt, hvorfor omsætningen af de øvrige næringsstoffer (kulhydrat og fedt) bliver hæmmet.
I gennemsnit oxiderer en person ca. 0,1 gram alkohol pr. kilo kropsvægt pr. time. Det vil sige, at en person, der vejer 70 kilo oxiderer 0,6 genstand på en time.
Hvad er én genstand?
I Danmark defineres én genstand til at indeholde 12 gram alkohol. Det vil sige, at én genstand eksempelvis er:
- en almindelig øl (33 cl)
- et glas vin (12 cl)
- et glas hedvin (8 cl)
- et glas spiritus (2 cl).
Sundhedsstyrelsens udmeldinger omkring alkohol
Sundhedsstyrelsen har fastsat nogle lavrisikogrænser for indtag af alkohol blandt den danske befolkning. Disse er:
- Kvinder: maksimum 7 genstande om ugen
- Mænd: maksimum 14 genstande om ugen
Drikker du over disse maksimumgrænser, øges risikoen for skadevirkninger af alkoholen. Derudover anbefales gravide at undgå alkohol fuldstændigt, og kvinder der forsøger at blive gravide anbefales at undgå alkohol for en sikkerheds skyld.
Skadevirkninger af alkohol
Alle vores væv og vores organer kan tage skade af alkohol, hvis det indtages i større mængder, da det er et opløsningsmiddel. Alkohol er på nuværende tidspunkt forbundet med 60 forskellige sygdomme og tilstande, for eksempel mave-tarm-lidelser, kræftsygdomme, hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme, muskel- og skeletsygdomme med mere.
Risikoen for alkoholisme stiger med et øget indtag, idet der sker en tilpasning i kroppen, så tolerancen over for alkohol bliver højere, så der kan indtages større mængder uden effekt.
Også omsætningen af nogle vitaminer (A-vitamin, visse aminosyrer, B-vitaminer og C-vitaminer) kan påvirkes i negativ retning af et stort alkoholforbrug. Endelig vil også vægten blive påvirket, idet alkohol indeholder tomme kalorier. Det vil sige, at alkohol indeholder meget energi, men ingen næringsstoffer. Et meget stort alkoholforbrug kan dog medføre et vægttab, da omsætningen af alkohol i leveren øger iltforbruget og stofskiftet.
Mulige gunstige virkninger af moderat alkoholindtag
Nogle undersøgelser har vist, at en lille forbrug af alkohol kan være med til at mindske risikoen for udvikling af hjertesygdomme. Det diskuteres dog stadig, hvor stor reduktionen er og hvor lille et indtag, der er tale om. Derimod har drukture (binge-drinking, hvor der drikkes over fem genstande) ikke denne gunstige virkning. Det er alkoholen i sig selv, der muligvis nedsætter risikoen for hjertesygdom, det er derfor ikke væsentligt, hvilken type drikkevare, der er tale om.
Det kan naturligvis ikke anbefales at bruge alkohol som sundhedsfremmende middel, idet især risikoen for hjerneblødning stiger, når der indtages over to genstande dagligt. Men én enkelt genstand dagligt ser ikke ud til at have nogen skadevirkning, dog skal man være opmærksom på alkoholens skadevirkninger.
Kilder: “Ernæringsfysiologi – en grundbog”, “Nordic Nutrition Recommendations 2004”, “Menneskets Ernæring”, sst.dk
