Det stod lidt sløjt til med inspiration til aftensmaden og i stedet for pizza, pasta og rugbrød besluttede jeg mig for at teste fødevarestyrelsens nøglehuls-app jeg for længe siden hentede til min telefon, men siden glemte alt om.
Nøglehullet har tidligere været omtalt her på Carrotstick.dk i forbindelse med fødevarer i supermarkedet (du kan læse om nøglehullet her), og deres opskrifter er udviklet efter de samme principper:
– Spar på fedt
– Spar på salt
– Spar på sukker
– Spis flere fibre og fuldkorn
At lave et måltid der lever op til nøglehulsstandarden kan ofte være sværere end at gå efter enkelte produkter, da det kræver et stort arbejde at sammenholde de enkelte ingredienser i retten for at få det samlede resultat. Derfor har fødevarestyrelsen gjort arbejdet for os og (indtil videre) udarbejdet 150 opskrifter til os. Opskrifterne spænder vidt fra manderetter til vegetarretter og over mellemøstlig mad, til retter der bare skal gå hurtigt. Dem jeg valgte ud var overskuelige, hurtige og krævede ikke 117 ingredienser, jeg aldrig havde hørt om eller ikke havde i mit basislager, så det er heller ikke noget der slår bunden ud af budgettet. Derudover kommer opskrifterne med mange alternativer til de ingredienser der skal bruges i opskriften, så man altid kan finde noget der passer til ens præferencer.
Til dem der er interesserede kastede jeg mig ud i følgende: