Sundhed er ikke kun hvad du spiser, hvor meget du træner og hvordan din krop ser ud. Sundhed involverer også din psyke og mentale tilstand. Derfor vil vi lave en lille serie, som sætter fokus på netop dette. Det overordnede tema er spiseforstyrrelser.
Mange ser måske spiseforstyrrelser synonymt med anoreksi og at det er noget nogen gør for at blive tynd. Det er desværre ikke så simpelt. En anorektiker sulter ikke sig selv blot for at blive tynd, det hele handler om den mentale tilstand bag. Det er også derfor man ikke bare kan stoppe med at sulte sig når man er tynd.
Anorexia Nervosa er den psykiske lidelse med den højeste dødelighed. Dette sker enten som fysisk konsekvens af sygdommen eller selvmord.
De kliniske kriterier for diagnosen Anoreksi er:
- Kropsvægten holdes mindst 15% under den forventede vægt eller BMI under 17,5
- Vægttabet er selvinduceret
- Patienten har et forvrænget kropsbillede
- Amenorrhea – Menstruation udebliver (kun for piger)
- Pubertetsudvikling standses
Der er mange, som ikke passer ind på alle kriterierne, man har f.eks. stadig menstruation eller har en kropsvægt lidt over 15% osv., disse betegnes som havende atypisk anoreksi eller EDNOS (eating disorder not otherwise specified).
Der er 10 gange så mange piger end drenge som udvikler anoreksi, de fleste af disse er i mellem 15-25.
Anoreksi nervosa er ikke noget nyt fænomen, det går helt tilbage til antikken hvor folk ville sulte sig for at opnå åndelig perfektion, det var dengang en religiøs adfærd. Som tiden skred frem gik det fra at være religiøst til at være medicinsk.
Årsagerne til anoreksi kan være mange. Man kan være genetisk disponeret til at udvikle anoreksi, det kan skyldes pres udefra såsom problemer i hjemmet, skolen osv., depression kan også fører til anoreksi og omvendt.
De personlige triggere for spiseforstyrrelsen er ofte en følelse af at mangle kontrol, et ønske om at blive anerkendt, et ønske om hjælp. Alle disse slår rødder ned i ens mentale tilstand.
Symptomer at holde øje med:
- Overbevisning om at man er tyk selvom omverdenen siger anderledes
- Undgår sociale sammenhænge hvis det forhindrer en i at motionere eller involverer mad
- Usikkerhed
- Depression
- Frygt for at spise med andre eller spise bestemte ting
- Voldsomt vægttab
- Tør hud, negle og hår
- Benægtelse af symptomer
- Tyndt lag “dun” på huden.
- Klagen over mavesmerter, føle sig sløj osv.
- Symptomerne kan variere en del mellem personer. Det kommer an på udgangspunkt, genetik og alvorlighed
Frygter du at en du kender har anoreksi?
- Husk at en spiseforstyrrelse kan forekomme hos alle og at det er en psykisk lidelse så personen er ikke nødvendigvis undervægt mens spiseforstyrrelsen udvikler sig
- Konfronter person på en rolig og venskabelig måde, lad personen vide at du er her for dem. Støtte er meget vigtigt for et godt behandlingsforløb
- Man skal aldrig true med at fortælle det til forældre osv. eller ved at remse alle konsekvenserne op. Personen ved ofte godt disse ting, men benægter dem
- Vær bevidst om det er en lang proces at behandle en spiseforstyrrelse
- Anerkend at en spiseforstyrret skal ønske at blive rask før behandling vil have vedvarende resultater. Du kan ikke tvinge personen til at få det bedre
- Jo før behandling påbegyndes, jo bedre muligheder er der for en fuldkommen helbredelse. Tilbagefald er meget almindeligt. Men det er muligt at komme helt ud af sin spiseforstyrrelse
Hvis du er usikker på eller kender en som er usikker på om de har en spiseforstyrrelse
Så ret henvendelse til egen læge. Lægen vil spørge ind til dine vaner, tanker, måle og veje dig/vedkommende. Man vil derefter kunne få en henvisning til et behandlingscenter, som kan have lange ventelister eller du kan få en henvisning til en psykolog. I alvorlige tilfælde er indlæggelse nødvendig, man vil i så fald være på en medicinsk afdeling indtil ens krop er stabil, derefter vil man blive rykket over på en psykiatrisk afdeling hvor et behandlingsforløb startes.
I tilfælde af voldsomme episoder med adfærd, der kan være farlige for vedkommende eller omgivelserne, bør man henvender sig til sin nærmeste psykiatriske skadestue. Man vil her få målt sin temperatur, blodtryk og hjerteslag for at udelukke fysiske årsager. Man gennemgår derefter et spørgeskema med en plejer, hvorefter man skal vente i venterummet indtil en læge kan tilse dig. Du kan så blive indlagt på skadestuen og efter noget tid blive flyttet til anden afdeling. Længden af behandlingsforløbet varierer naturligvis.
Læs mere om anoreksi på netpsykiater.dk
