Hvem skulle tro, at man kunne få så meget smag frem fra udelukkende grøntsager? Disse bøffer kan laves som store, almindelige bøffer, eller som små “falafler”, der er lige til at stikke i et pitabrød, som denne opskrift tager udgangspunkt i, sammen med salat og yoghurt-sennepsdressing. Opskriften er fra vores nye kogebog Gulerødder, som koster 249,95 hos Saxo.com (reklamelink).
Gulerodsbøfferne er allerede en storfavorit hos Carrotstickpigerne, og vi er sikre på, at de vil være et lige så stort hit hjemme hos dig.
Opskriften
2 personer
Forberedelse: 30 min. / Tilberedning: 10 min. / I alt: 40 min.
Bøffer
- 200 g gulerod
- 200 g sødkartoffel
- 125 g løg (et medium løg)
- 2 stk håndfulde koriander eller persille
- 2 stk æg
- 2 dl fuldkornsmel, havregryn eller lignende
- stk salt og peber
Salat
- 1/4 stk rødkål eller hvidkål (eller anden)
- 1 stk håndfuld persille eller koriander
Sennepsdressing
- 1 dl yoghurt naturel
- 1,5 tsk sød sennep
- stk salt og peber
- stk evt. lidt sukker eller honning
Tilbehør
- stk fuldkornspitabrød
- stk evt. syltede agurker og ristede løg
Næringsindhold
Fremgangsmåde
Bøfferne
Skræl gulerødder og kartofler. Pil løget. Riv alle tre elementer groft, evt. i en foodprocessor.
Skyl og hak krydderurterne fint. Bland grøntsager og krydderurter i en stor skål og tilsæt æg, mel, salt og peber.
Rør farsen godt sammen.
Steg en lille bøf, så du evt. kan smage farsen til med salt og peber. Steg bøfferne i 7-10 minutter på hver side ved medium varme.
Salat
Snit rødkålen fint, hak persillen groft og bland dem sammen.
Sennepsdressing
Rør yoghurten med sennep. Smag til med salt og peber, og evt. sukker, hvis du bruger stærk sennep.
Lun pitabrødene i ovnen. Fyld de lune pitabrød med salat, dressing og to små bøffer i hver. Tilføj evt. syltede agurker og ristede løg.