Når sulten melder sig midt på eftermiddagen, eller du trænger til en lille snack efter aftensmaden (læs i øvrigt vores indlæg, hvis du vil vænne dig af med aften-snacking), kan det være fornuftigt at holde sig til et lille mellemmåltid uden for mange kalorier.
I dette indlæg kan du få inspiration til gode, sunde mellemmåltider, der ikke vejer for tungt i hverken maven eller kalorieindtaget, men stadig smager godt og stiller den værste sult.
Hvis du har andre tips til gode mellemmåltider, så skriv dem gerne herunder i kommentarfeltet, så andre kan inspireres til flere gode alternativer.
Gulerødder eller agurk med hummus:
Mængde: 10 babygulerødder og to spiseskefulde hummus.
Rå mandler
Mængde: 14 mandler svarer cirka til 100 kalorier
Avocado på riskiks eller knækbrød
Mængde: 1 riskiks og en kvart avocado. Lidt friskkværnet peber og et drys havsalt er prikken over i’et.
LÆS OGSÅ: Tips til sunde desserter og snacks
Frosne vindruer
Mængde: 160 g. Tip! Frys eventuelt druerne ned i små portionsposer. De er faktisk super lækre, når de er frosne!
Mørk chokolade (minimum 70% kakao)
Mængde: 15-20 g mørk chokolade. Vælg din favorit, så længe den indeholder mere end 70% kakao. Det betyder nemlig samtidig, at sukkerindholdet også er lavere.
Cafe latte
Mængde: 2,5 dl fedtfattig mælk blandet med nescafe eller et espressoshot fra din yndlingsmaskine.
Mangler du inspiration til sunde mellemmåltider eller vil du måske tabe dig? Hent vores gratis kostplan
Banansmoothie lavet på skyr
Mængde: 1⁄2 banan blendes med 1 dl skyr, isterninger og lidt vand. Tilsæt evt. et par dråber stevia, noget kanel eller vaniljeessens. Du kan også med fordel blende bananen med skyr, der smager af bær eller vanille for mere smag.
Skyr/yoghurt med frugt
Mængde: Et æble i tern med 1,5 dl kvark eller skyr, eventuelt drysset med kanel, vanille eller lakridsrodspulver.
Knækbrød med hytteost
Mængde: Et stykke knækbrød med to skefulde hytteost på. Drys eventuelt med friskhakket purløg eller kanel for en mere risengrødsagtig variant.
Bladselleri med peanutbutter og rosiner
(Denne snack er også kendt som “ants on a log” – myrer på en træstamme)
Mængde: 1 stilk bladselleri, 1 spsk peanutbutter, 5 rosiner. Put peanutbutter ned i stilkens revne, og placer rosinerne oven på. Voila!
LÆS OGSÅ: Mellemmåltider der mætter