Hvis du leder efter en god grøntsags”kur”, kan det være, du skal prøve en ’reboost’.
Jeg kalder det bevidst en reboost og ikke detox, da jeg ser det som et ’boost’ til at komme på rette køl igen. Det er derfor ikke en decideret vægttabskur eller fastekur, men mere en sund nydelseskur fyldt med næring til kroppen.
Jeg foretrækker normalt tre dage, men du kan selv vælge, om det skal være længere eller kortere tid. Reboostet kan ses lidt som et ’retreat’, hvor du stopper op og bliver bevidst om, hvordan du behandler dig selv og din krop. For mig personligt handler det især om at afvænne mig fra min enorme trang til søde sager. Reboosting kan godt give abstinenser og cravings, og du bliver måske træt og irritabel, men se det som en udfordring og glæd dig til at kunne mærke på din krop og psyke bagefter, hvordan du helt automatisk får lyst til at blive på det sunde beat.
Kort sagt består den tre dages reboost af at udelade inflammerende madvarer (som dog ikke er lig med usunde madvarer) samt de ting, du normalt har stor hang til. Og så går det ellers bare ud på, at du nærer din krop på fuld speed med en masse lækre og sunde ting, som du måske normalt ikke spiser så meget af.
Køb alle de ting ind du, skal bruge til reboostet, i forvejen, så du ikke skal ud og købe ind undervejs og derfor undgår eventuelle fristelser, der måtte opstå.
Spis masser af følgende ting:
- Grove grøntsager
- Bønner, linser og ærter
- Kål
- Fisk og skaldyr
- Frø og nødder (dog ikke alt for mange nødder)
- Planteolier
- Frisk frugt
- Vand
Undlad følgende ting:
- Sukker (slik, kager, hvidt sukker, sirup, og madvarer med tilsat sukker)
- Mælkeprodukter
- Kød (i hvert fald rødt kød)
- Alkohol
- Koffein
- Eventuelt madvarer med et højt indhold af stivelse (pasta, kartofler, brød, ris)
Inspirationsopskrifter til tre-dages reboost
Morgenmadsidéer:
- Dag 1: Overnight oats (med vand/nøddemælk i stedet for komælk)
- Dag 2: Skyrboller (og ja skyr er ok, da det er et syrnet mælkeprodukt og gavner fordøjelsen). Du kan også spise skyrbollerne, når den lille sult melder sig mellem måltiderne.
- Dag 3: Gulerodspandekager.
Frokostidéer:
- Dag 1: Glutenfri spinatwrap
- Dag 2: Proteinboller med pesto, misodip eller laksemousse
- Dag 3: Ærtesuppe med melfrit brød
Aftensmadsidéer:
- Dag 1: Rødbederissotto
- Dag 2: Vegetarburger
- Dag 3: Sushi uden ris
Sunde drikke:
Snacks:
Du kan også supplere med nødder og urtete ind i mellem. Nogle af mine yndlingsurteteer er Marcussens universal te, Pukka’s og Clipper’s forskellige og Fredsteds pebermyntete.
Håber du har fået blod på tanden til at prøve en tre-dags reebost challenge!