Sunde bountybites er til dig, der savner et lækkert alternativ til den søde tand i hverdagen eller weekenden 🙂 Denne skønne opskrift er lånt fra Signe (fra Sund med Signe). Signe, som er personlig træner og kostvejleder, er fantastisk god til at finde på sundere alternativer til diverse lækkerier. Måske du synes, at de smager endnu bedre end originalen selv. Velbekomme kære læser!
Tip: Stil kokosmælken på køl et par timer inden brug, så sætter den sig, og den vandige del er lige til at hælde fra (gem “vandet” og brug det i smoothies eller Pinã Colada).
Hvis du er mere til kage og har lidt ekstra tid, kan vi anbefale dig at prøve denne lækre Avokado brownie med mandler og frosting
Den fine lille skål på billedet er i øvrigt en reklamegave fra Bungalow.dk
Opskriften
1-4
Ingredienser
- ½ dåse kokosmælk (den fede masse)
- 1 spsk kokosmælk (den flydende del)
- 80 g kokosmel
- 0,5-1 tsk stevia (eller anden sødme - fx akaciehonning)
- 100 g mørk chokolade
Fremgangsmåde
Bland alle ingredienser og kog det op i en gryde.
Kom hele massen ud på en tallerken, og stil det på køl ca. 30 minutter.
Derefter ruller og overtrækker du hele herligheden.
Nemt og lækkert 🙂
Nu er dine Snickers bites afprøvet Simone, og for ****** de er gode! 🙂
Det lyder dejligt, jeg har købt ind til at forsøge mig her i weekenden:-)
God weekend ønskes og tak og inspirationen.
Hej Tina!
Det lyder bare herligt! Rigtig god fornøjelse med dem 🙂
Og god weekend til dig også.
Mange hilsner
Marie
Jeg har lige kørt ind til de her lækre bounty men da jeg har købt light udgave er der ikke nogle fed del i det det er meget tyndt flydende det hele ?
Hej Pernille,
Øv! Har du husket at stille den på køl, som der står i opskriften? Vi ville helst bruge en ikke-light version i denne opskrift.
Cecilie
Mere avanceret proces end opskriften lyder! Her er derfor min erfaring og nogle tips:
Min kokosmælk fra Asien kitchen havde stået på køl i 4 timer men var stort set en ensartet masse da jeg åbnede dåserne. Jeg måtte derfor komme dem i fryseren i 2 timer med tjek undervejs før de blev nogenlunde delt op. Jeg vidste derfor ikke med sikkerhed om jeg havde kommet den rette mængde kokosmælk til kokosmelet da jeg kogte det op. Jeg gik ud fra at det bare skulle koges op i et par minutter, der står nemlig ikke noget om hvor langt tid. Da massen havde stået i køleskabet, formede jeg det som Bounty bars men det duede ikke da jeg ikke havde teknikken så de endte med at blive runde og aflange hvilket også blev flot. De skulle dog presses rimeligt hårdt sammen for ikke at falde fra hinanden i chokoladen.. resultatet endte heldigvis med at blive godt da de skulle laves til mit praktiksted 🙂
Måske i kan skrive hvilket mærke kokosmælk i brugte?
Hej Sidsel.
Tak for din besked – og for at dele dine erfarringer med os 🙂
Da opskriften er af ældre dato (og hende der har lavet den ikke arbejder på Carrostick længere), kan jeg ikke finde ud af hvilket mærke kokoksmælken er fra. Desværre.
Men jeg håber at dine bountybites blev gode trods processen.
Kærligst, Caroline.