Vintertid betyder levende lys hos rigtig mange af os. Stearinlys er simpelthen bare med til at sprede hygge og varme. Desværre er der en bagside af hyggen. Stearinlys udskiller nemlig både sod, CO2 og andre nanopartikler, der kan være skadelige for os. En undersøgelse fra DTU har vist, at stearinlys udleder imellem 2000-3000 nanopartikler per kubikcentimeter, hvilke stiger i takt med den tid, de er tændt. Der kan altså i løbet af kort tid ved flere tændte lys udvikle sig flere millioner nanopartikler i vores hjem.
Ikke alle nanopartikler er skadelige og farligheden er stadig ikke helt kendt, men et studie fra Aalborg Universitet viser, at stearinlys er den kilde, der udskiller flest partikler; flere end både cigaretter og radiatorer. Ja, det er skræmmende, men også lidt svært at forholde sig til.
Den bedste måde at forebygge ophobningen af nanopartikler er ved at lufte ud, mens du har levende lys tændt. En anden løsning er at erstatte nogle af stearinlysene med LED-lys; elektriske ”stearinlys”, eller med certificerede olie- eller soyalys, der efter sigende skulle udlede langt færre partikler.
Herunder har jeg samlet et par bud på nogle fine soyalys til forskellige budgetter.
By Ransborg
16 timers brændetid. Fås med og uden duft- 69 kr hos soyalys.dk
Chandel
Uparfumeret. 25 timer brændetid. 139 kr. hos chandelhome.dk
Karmameju
Duftlys der fås i fire forskellige dufte. 35 timers brændetid. 249 kr. hos karmameju.dk
Kilder: forbrugerkemi.dk, sbi.dk, videnskab.dk
Fotos: Chandelhome.dk, karmameju.dk, soyalys.dk.