Du har måske hørt forkortelsen BMI før? Men hvad betyder det egentligt og er det godt eller skidt?
BMI
BMI står for Body Mass Index og er en matematisk formel der giver en sammenhæng mellem en persons højde og vægt. Man udregner BMI således; vægt (kg) / (højde (m) * højde (m)), eller du kan udregne den:
af Hurtigtslank
BMI kan bruges på voksne over 18 år, som ikke er gravide. Skal man udregne et barns BMI kræver dette en anden formel.
Men hvad er det så BMI kan og ikke kan? Hvornår er metoden brugbar og hvornår er den ikke?
BMI i brug
Som sagt giver BMI en sammenhæng mellem en persons højde og vægt. Dette skal give et indblik i, om personen er undervægtig, normalvægtig eller overvægtig, afhængig af hvor på BMI skalaen man ligger.
I følge BMI-skalaen er man undervægtig hvis man ligger imellem <16-18,49, normalvægtig hvis man ligger imellem 18,5-25,99, overvægtig hvis man ligger imellem 25-30 og svær overvægtig hvis man ligger imellem 30-40<.
Metoden blev udviklet i 1838, med henblik på at udforme et redskab hvormed man kunne sammenligne vægt og højde på befolkningsgrupper, hvilket BMI i dag også er bedst til. Sundhedsstyrelsen refererer til WHO, som skriver: ”BMI kan bruges til at sammenligne vægtniveau, både blandt forskellige populationer, forskellige aldersgrupper, etniske grupper og de to køn”.
Samtidig bruger man grænsen for overvægt og fedme til at identificere individer eller befolkningsgrupper hvis risiko for sygelighed eller dødelighed er forøget, og dermed kan man identificere hvem man bør intervenere eller rette behandlinger i mod.
BMI – Godt eller skidt?
BMI anses som en acceptabel indikator for kroppens totale fedtmængde i et større perspektiv, altså når der er tale om befolkningsgrupper.
Men hvad er så begrænsningerne ved BMI? BMI fortæller os noget om vores vægt og højde, men ikke hvordan vores krop i realiteten er sammensat. To personer med identisk vægt og højde, kan sagtens have vidt forskellige sundhedsprofiler. De kan begge have et BMI på 27 og dermed anses som værende overvægtige, men den ene har måske en høj BMI grundet stor muskelmasse og ikke fedtmasse.
Der er også tendens til at tænke, at det er bedst at have et lavt BMI. Dette er tildels rigtigt, men hvis man taber sig grundet inaktivitet, altså mangel på fysisk aktivitet, og dermed taber muskelmasse, er det ikke sundt.
BMI og taljemål
Et andet problem ved BMI er, at det ikke fortæller os hvor på kroppen fedtet er placeret, hvilket bestemt ikke er ligegyldigt. De fleste har nok hørt om, at en krop kan være æble- eller pæreformet, hvilket fortæller noget om, hvor fedtet er placeret på kroppen. Pæreformen er hvor fedtet primært sidder på hofter og lår. Æbleformen er hvor fedtet primært sidder på maveregionen og er også kendt som det abdominale fedt, hvilket er den mest sundhedsskadelige form. Her kan BMI altså ikke bruges, men man kan i stedet bruge et målebånd.
Hvis man finder dette interessant, kan man måle sig selv lige der, hvor man er smallest, altså midt mellem nederste ribben og hofte. En omkreds på mere end 88 cm for kvinder og 103 cm for mænd klassificeres som abdominal fedme. Herved kan man finde ud af, om din kropssammensætning kan være problematisk for din sundhed.
Konklusion
Når man kigger på store befolkningsgrupper er BMI brugbart, da det gør det let at sammenligne og identificere hvor man skal lave sundhedsfremmende tiltag. Til enkelte individer kan tallet være misvisende, da det ikke fortæller os om individers sundhedsprofiler.
Tilsidst er det vigtigt at sige, at det er sundere at have lidt for meget på sidebenene og være fysisk aktiv, end at være tynd og inaktiv.
Kilder: Sundhedsstyrelsen.dk, perspektiv.nu
