Det sunde valg kan både være svært, men der ligger mange fælder på vejen. Portionsstørrelsen er en af dem.
Portionsstørrelserne er blevet større, og et godt eksempel på det er sodavandsflasker. Da sodavand blev introduceret på det danske markedet, var der omkring 2 dl i en flaske, hvilket svarer til ca. 346 kJ. I dag er det almindeligt at finde flasker på op til 2 L, hvilket svarer til 3460 kJ.
Vores krop
En voksens mave kan rumme omkring 0,8 L flydende eller fast føde, men da mavesækken er ekstremt fleksibel, kan den udvides til at rumme op til 3 L. Dette kan dog kun forekomme, hvis man regelmæssigt overspiser. Kroppen indeholder hormoner, som hjælper os med at fastlægge, hvornår vi har indtaget en passende mængde, og derved er mætte. Når man overspiser, kan man med tiden udvikle en resistens overfor disse hormoner, så kroppen ikke naturligt siger stop.
Dog skal det her pointeres, at ved at overspise en enkelt gang til særlige højtider vil man ikke belaste sin krop, da den sagtens kan klare sådanne belastninger. Det er først ved et reelt overforbrug, at man vil skade kroppen og øge risikoen for flere livsstilssygdomme.
Portionsstørrelser i butikkerne
Et overforbrug af mad og herved en overspisning kommer ikke helt af sig selv. Det er her de større portionsstørrelser blandt andet kommer ind i billedet. Det er især fødevarer som slik, kager og søde drikkevarer, der er steget i volumen. Når vi køber de større portioner, har vi desværre en tendens til at spise det hele på én gang. Vi er opdraget til at spise op, og derfor tømmer vi flasken, posen eller boksen, når først den er åbnet, også selvom portionerne er så store, at vi burde dele dem i mindre portioner eller dele dem med andre.
Portionsstørrelser når vi er ude
Desværre for vores sundhed har producenterne og restauranterne set denne udvikling, og derfor bruger de den naturligvis i deres markedsføring.
Markedsføring af større portioner eller “upgrade-muligheder” til meget små prisforskelle gør det nemt for forbrugerne at få for mange kalorier. Ofte skal valget af en menustørrelse vælges indenfor kort tid, og derfor er man tilbøjelig til at svare ja, fordi man føler sig presset.
Indkøbskurven og vognen vokser
Når vi skal handle ind, bliver vi også ubevidst påvirket af størrelsen på kurven eller indkøbsvognen. Derudover er der indenfor den seneste tid kommet hjul på alle indkøbskurvene, som igen gør det nemt at fylde kurven op, da det først er ved kassen, at man bliver bevidst om kurvens vægt, og derved ens mængde af indkøb. Både indkøbskurvene og -vogne er nemlig også blevet større igennem årene, og ubevidst fylder vi oftere kurven eller vognen op, når der bliver handlet ind. Herved vil vi overkøbe og i sidste ende også overforbrugt.
Sammen med dette bliver der også flere og flere mængderabatter som gør, at vi også køber mere, end det vi reelt har brug for, og igen kan dette lede til et overforbrug eller madspild.
Aktivitetsniveau
I samspil med disse faktorer er vi blevet mindre aktive. Vores arbejde er i gennemsnit langt mindre fysisk krævende end tidligere, og derfor bør vores energiindtag også være langt mindre. Desværre er dette ikke tilfældet, tværtimod er vores energiindtag støt stigende år for år.
Y-tallerkenen
Når dette lægges sammen, vil der naturligvis være et overforbrug og overbespisning, som kan resultere i fedme og livsstilssygdomme.
For at komme uden om dette problem, vil jeg foreslå, at man vælger at spise efter y-tallerkenmodellen. Denne metode er nem at huske og overskue.
Et måltid bør bestå af:
- 1/5 skal udgøres af kød, fjerkræ, æg, fisk, ost eller fedtstof
- 2/5 skal udgøres af brød, kartfler, ris eller pasta
- 2/5 skal udgøres af grøntsager og frugt
Det kan godt være svært, hvis man skal have en sandwich med på vejen, men så sørg for at se på hvad indholdet er, og se om det matcher nogenlunde. Hvis man bruger de samme steder ofte, så ved man, hvordan indholdet ser ud, og på den måde behøver man ikke at tjekke hver gang.
Hvis man synes, at der er for lidt kød eller grønt, kan dette ofte tilkøbes.
Desuden er det en god ide, at være opmærksom på den mængde mad vi spiser, når vi spiser hjemme. En nem og håndgribelig måde at komme overforbruget til livs på er ved at bruge mindre tallerkener. På den måde snyder man sig selv, samt mentaliteten bag at spise op, til at tro, at man har fået mere mad, end man egentlig har.
