‘Sminkede’ fødevarer er fødevarer, hvor der er tilsat et tilsætningsstof, såsom smagsstoffer, farvestoffer eller fyldstoffer. Dette kender vi også som e-numre.
Vi bruger kun 10-12 % af vores indkomst på mad, og derfor er prisen vigtig for os. Desuden mener de fleste af de danske forbrugere, at det er vigtigt, at maden er nem at tilberede. Derfor kan man nemt vælge fast food på grund af dets nemhed. Nemheden stiller krav til producenterne, som de naturligvis opfylder for at kunne sælge deres varer, men det har dog nogle konsekvenser for kvaliteten af de produkter, som vi køber. Herved får vi mange “kopifødevarer”, som allerede findes som naturlige eller rene fødevarer.
De to områder, hvor jeg ser, vi oftest bliver snydt, er beskrevet herunder.
Aroma
Vi køber vores produkter i god tro om, at det produktet smager af også er den rene smag. Desværre er det ikke altid tilfældet, da der ofte bruges aromastoffer i fødevarer.
Et godt eksempel på dette er vaniljeisen, hvor det ofte kun en meget lille procentdel af vaniljesmagen, der kommer fra vaniljen. Som producent må man ikke deklarere, at der er vanilje i vaniljeisen, hvis der ikke er noget rigtig vanilje i isen. Det er dog ikke angivet, hvor stor en procentdel, der skal være ren vanilje. Derfor kan forbrugere nemt blive snydt til at tro, at deres fødevarer indeholder den rene smag, når den i virkeligheden er kunstig. Herudover kender man ikke bivirkningerne ved, at vi får flere og flere tilsætningsstoffer i vores mad, så vær derfor opmærksom og husk at læse ingredienslisten.
Udseende
Når vi handler ind, ser vi efter fødevarer, som ser godt ud. Vi har en opfattelse af, hvordan bestemte fødevarer skal se ud, og derfor ser vi primært på farven af fødevaren.
For eksempel forbinder vi frisk oksekød med en rødlig farve. Denne farve er ikke nødvendigvis den optimale i forhold til kødets friskhed, da kødet ofte skal være mindre kraftigt rødt for at være optimalt. Den røde farve er for det meste kunstigt fremkommet ved brug af farvestoffer i dyrenes foder, eller når kødet pakkes.
Men indpakningen har langt den største betydning i denne sag. Ofte er kød indpakket i MAP pakning (Modificeret Atmosfære Pakning), som betyder, at kødet er pakket i en kombination af 70 % ilt og 30 % kuldioxid (CO2). Ved brug af denne pakningsmetode kan producenten få kødets farve til at syne rødere, så man som forbruger associerer det med god kvalitet.
Farvestoffer bruges i rigtig mange fødevarer, og derfor skal man være opmærksom. Igen vær opmærksom på ingredienslisten. Hvis der er flere ting, du ikke kender, eller ikke ved hvad er, så ville jeg personligt stille produktet tilbage på hylden.
Industrielle vs. naturlige fødevarer
For at vende den industrielle mad kontra den naturlige, er herunder vist et eksempel på en McDonalds burger kontra en hjemmelavet burger. Disse har rådnet i lige lang tid, og her ses det tydeligt, hvordan den hjemmelavede burger er gået i forrådnelse, hvilket man ikke kan sige om McDonaldsburgeren. Dette eksempel viser, hvor meget tilsat, der kommes i maden, så burgeren for eksempel kan holde sig meget længere end de rene fødevarer.
Eksempel på en McDonalds burger og en hjemmelavet burger og deres forskellige forrådnelse
Det skal dog pointeres, at konserveringsmidler ikke er at sminke maden, men det falder dog ind under betegnelsen tilsætningsstof.
Når alt dette er sagt, er mit råd til dig, som gerne vil undgå at blive snydt, at vælge økologiske fødevarer fremfor de industrielle. Så skal du ikke bekymre dig om tilsætningsstoffer, pesticider eller dyrets foder.
Prioriter maden højere!
Hvis du vil vide mere omkring tilsætningsstoffer, så kan du læse om e-numre her.
Kilder i forbindelse med burgerforsøget: DR/fedt, fup og flæskesteg
