Hos Astrid och Aporna på Frederiksberg vil enhver veganer, der kommer ind i butikken, få julelys i øjnene. Det er Danmarks første veganske supermarked, og den har alt, hvad hjertet begærer, hvis man ikke længere spiser kød, æg og/eller mælkeprodukter. Vi har været en tur forbi..
Ikke kun for veganere
Astrid och Aporna er faktisk for alle. Bezz, én af ejerne, fortalte, at der er mange mennesker, som slet ikke er vegetarer eller veganere, der kommer ind og køber nogle af de veganske varer. Selv gamle ægtepar, som vil prøve noget nyt, er en del af kunderne.
Så jeg satte mig for at finde ud af, om der egentlig kun er varer, der er beregnet til vegetarer og veganere, eller om alle kan nyde godt af dem. Og så fik jeg samlet et panel, der skulle smage og bedømme sagerne.
Dommerpanelet
Der er Martin, som spiser kød (han vil blive forkortet til Ks (Kødspiser)).
Så er der Nicklas, han er tidligere veganer. I dag spiser han primært vegansk, men han spiser også en gang imellem øko æg, kød og fisk (han vil blive forkortet til Tv (tidligereveganer)
Og sidst, så er der mig, Ditte, og jeg er veganer (jeg vil være V) 🙂
Selve maden
Göttbullar (“kød”boller)
Serveret Lady og Vagabonden-style: göttbullar ovenpå lækker italiensk pasta og hjemmelavet tomatsovs.
Ks: Det smager egentlig meget godt, og det har en snert af kød. Men de er meget tørre.
Tv: “Det ligner fandeme kød!”. De dufter meget af kød, men de er lidt for tørre.
V: Nogle er kødbollerne er lidt for tørre og smuldrer. Men de er dejligt fede og fyldige i smagen.
Milde Chörizo (pølser)
Pølserne blev stegt på panden og serveret sammen med bagte kartoffelbåde, kecthup og hvidløgsmayoen (som jeg skriver om lidt senere). Junk food-alært 😉
Ks: Det har en meget speciel smag, og de er ikke specielt stærke, når man tænker, de skal være lidt chörizo-agtige. De smager fint, men de her pølser kommer slet ikke i nærheden af at være ligesom almindelige pølser.
Tv: Pølserne minder for lidt om pølser lavet på kød. Normalt har almindelige pølser en mere ujævn konsistens på grund af fedtklumper, men det har de her pølser slet ikke. De er lidt for jævne. De dufter godt, men de er lidt for søde i forhold til, hvordan jeg troede, de ville smage.
V: De har en god konsistens, men som Nicklas siger, så er de for jævne i konsistensen. De har en dejlig styrke og let røget smag.
F*skpinnar
F*skpinnar aka fiskepinde blev stegt på panden og serveret med hjemmelavet vegansk remoulade.
Ks: Man kan godt bruge dem, men de er overhovedet ikke som fisk. Man kan tydeligt smage forskel.
Tv: De lugter godt – sådan lidt fisket. Det er godt, de er store. Men de mangler altså fiskesmagen.
V: De smager ikke af fisk. De skulle måske have anvendt tang for en mere fisket smag. Men konsistensen minder ret meget om almindelige fiskepinde, da de er ret flagede.
Jeezly Original (ost)
Bezz havde fortalt mig, da jeg hentede varerne, at den her ost ville være bedst smeltet. Så osten blev serveret på to måder: skåret i nogle skiver, så vi kunne smage osten, når den ikke var smeltet og smeltet i en ostetoast.
Ks: Den smager af ost. Men den forsvinder hurtigt i munden.
Tv: Lugter godt af ost. Konsistensen er god, men den er for skrøbelig, når man spiser den – den er ikke “chewy” nok. I forhold til de andre veganske oste, jeg har smagt, så er den her ost tættest på en almindelig ost.
V: Den lugter ret meget af ost, og jeg var derfor lidt bange for at smage på den, da jeg aldrig har kunnet lide ost. Konsistensen virker til at minde om skæreost. Den smager ikke forfærdelig meget af ost.
Da vi skulle prøve osten smeltet, blev det først dagen efter, da vi alle sammen var blevet stopmætte af at smage på alle de forskellige varer. Så det var kun mig (V) og Nicklas (Tv), som smagte osten smeltet.
Tv: Den smelter godt, og den lugter stadigvæk godt. Men den mister lidt af sin ostede smag.
V: Den smelter rigtig godt. Jeg synes, den smager meget mere af ost, når den er smeltet. Hvilket vel er rigtig godt, hvis man er en osteelsker.
Gr*llburgare
Burgerne blev stegt på panden og serveret i burgerboller med hele hurlumhajet: ketchup, hvidløgsmayo, agurk, tomat, salat og rå løg.
Ks: Det smager godt. Det kan sagtens erstatte en burger lavet på kød.
Tv: Det smager godt og har en god konsistens. Det er rigtig godt, at burgeren ikke falder fra hinanden, som veganske burgere ofte gør. Det opfører sig ligesom en oksekødsburger.
V: Det minder virkelig meget om kød i både konsistens og smag (som jeg husker det). Hvis jeg fik den her burger serveret uden at få af vide, om den var vegansk, så ville jeg ikke spise den – så meget minder den om kød!
Mayo: rostad vitlök
Mayonnaise blev brugt til både de bagte kartoffelbåde og burgeren.
Ks: Det smager rigtig godt! Den er meget tynd, men smagen gør, at “det ikke gør en skid!”.
Tv: Smager meget bedre end almindelig hvidløgsmayo, fordi hvidløgen smager mere igennem.
V: Den er lækker syrlig og har en god hvidløgssmag uden at blive for meget. Den kunne godt have været lidt tykkere, men det ødelægger ikke oplevelsen.
Vores konklusion
Göttbullar
Ks: Kødbollerne skal ikke være så tørre. Hvis de blev mere sammenhængende, kunne jeg sagtens finde på at købe dem.
Tv: Nej, jeg kunne overhovedet ikke finde på at købe dem.
V: De kødboller, jeg fik, varierede meget; nogle af dem hang godt sammen, hvorimod andre smuldrede. Men jeg vil alligevel købe dem, da de smager godt.
Milde Chörizo (pølser)
Ks: Jeg kunne kun spise en halv pølse, da den bliver meget tung i det. Så jeg ville ikke købe dem. Men hvis pølserne var i cocktailpølsestørrelse i stedet, så kunne jeg nok godt finde på at købe dem.
Tv: Pølsen bliver meget hurtig tung og sød i det. Ligesom Martin så ville jeg nok købe dem, hvis de blev mindre.
V: Jeg vil helt klart købe dem, når jeg skal grille. Jeg kan godt lide den faste konsistens og smagen.
F*skpinnar
Ks: Jeg kunne sagtens købe fiskepindene, for når man kommer over, at de ikke smager af fisk, så smager de faktisk rigtig godt.
Tv: Hvis de fik fiskesmag, så ville jeg med hundrede procent sikkerhed købe dem. Men jeg kunne stadigvæk på trods af den manglende fiskesmag godt købe dem.
V: Jeg kunne rigtig godt lide konsistensen – det er sjældent, at veganske produkter, der skal minde om fisk, minder om fisk. Så jeg ville købe det igen, men mere fiskesmag ville være en bonus.
Jeezly Original (ost)
Ks: Kunne godt finde på at købe den en gang imellem som erstatning for almindelig ost.
Tv: Når osten ikke er smeltet, er den lidt for kedelig. Men den er virkelig lækker, når den er smeltet, så jeg ville helt klart købe den her veganske ost.
V: Hvis jeg havde været osteelsker, så ville jeg helt klart købe den her ost!
Gr*llburgare
Ks: Jeg kunne helt klart købe de her burgere og bruge dem som erstatning for almindelig oksekødsburgere.
Tv: Èn af de bedste veganske burgere, jeg har smagt. Så jeg vil helt klart købe dem, når jeg skal have veganske burgere.
V: Det er også én af mine yndlings veganske burger. Så næste gang jeg har lyst til burgere, men ikke orker at lave dem selv, så vil jeg købe dem her.
Mayo: rostad vitlök
Ks: Den smager virkelig af noget, og den er samtidig frisk. Så den kunne jeg helt klart godt tænke mig at købe i stedet for almindelig hvidløgsmayo.
Tv: Den vil jeg med garanti købe, selvom den er lidt for tynd.
V: Igen er jeg enig med mine to smagsdommere: den smager super, men er en anelse for tynd. Men det gør altså ikke noget, så den ville jeg købe.
Vi syntes alle, at vores måltid var meget mættende, selvom vi spiste små portioner af det hele. Så på trods af, at der hverken var kød, mælk eller æg i de her produkter, så var de smagsfulde og mættende for både kødspiser, tidligere veganer og veganer.
Besøg Astrid och Aporna
Hvis du nu har fået lyst til at se butikken an og måske endda prøve noget vegansk mad af, så er butikken fyldt op med en masse lækre sager lige fra køderstatninger og yoghurt til skumfiduser og nøddesmør. Så du er godt dækket ind.
Hvis du stadigvæk er lidt tvivlende, så kan jeg måske lokke dig med, at der ofte er tilbud på nogle af varerne. Derfor kan du snildt komme hjem med lidt af hvert til ikke særlig mange penge. Og selvfølgelig er der altid en hjælpende og guidende hånd i form af Bezz, som har styr på det hele, og som er mere end glad for kunne hjælpe dig.
Så jeg vil kun opfordre dig til at tage et smut forbi Astrid och Aporna og få snuset lidt til sagerne og måske købe noget nyt med hjem.
Adressen er: Christian Winthers Vej 2, 1860 Frederiksberg
Butikken er lige i nærheden af Frederiksberg Centret og Frederiksberg metrostation.
For at læse mere om Astrid och Aporna samt få tilbud og nyheder, så like deres facebook-side.
Tusind tak til ejerne af Astrid och Aporna og Bezz for at have sponsoreret de lækre produkter, der gjorde vores maver glade.