Denne opskrift er udviklet med udgangspunkt i lowFODMAP diæten, der er en måde at spise på som skåner irriteret tarm.
Ca. 14 % af voksne danskere har irriteret tarm (også kaldet IBS – Irritabel Bowel Syndrome) og forekommer hyppigere hos kvinder. Ved IBS har man periodevis ubehag, oppustet mave, smerter i maven og ubalance i afføringen i form af diarre og/eller forstoppelse. Desværre findes der ikke en konkret behandling, men det har vist sig at være gavnligt at kigge på kosten, om der er specifikke fødevarer der forårsager generne.
Derfor har man udviklet FODMAP diæten, som mange med IBS benytter sig af.
HVAD ER FODMAP?
Essensen i FODMAP-diæten er at undgå visse kulhydrater i en længere periode. Det handler om de kortkædede kulhydrater der bl.a. findes i hvidt brød, slik og frugt. FODMAP er en forkortelse af ”fermenterbare oligosakkarider, disakkarider, monosakkarider og polyoler” og disse dækker over:
– Fruktose (frugtsukker)
– Laktose (mælkesukker)
– Fruktaner (frukto-oligokkarid)
– Polyoler (sorbitol, xylotol, mannitol, maltitol som bl.a. findes i tyggegummi)
– Galakto-oligosakkarider (raffinose)
Kulhydraterne giver gener, fordi at mennesket ikke besidder det enzym, det kræver for at nedbryde dem i tyndtarmen. Derfor ryger kulhydraterne ufordøjet ned i tyktarmen, hvor tarmbakterier begynder at nedbryde og fermentere kulhydraterne. Dette leder til en gæringsproces som danner gas og luft. Bakterier er rigtig gode til at danne luft, hvilket man kan se på den hævede dej, som langsomt begynder at danne luftbobler når man bager brød.
Alle mennesker har svært ved at nedbryde kortkædede kulhydrater, men kun mennesker med irritabel tarm oplever i høj grad medfølgende ubehag. I en periode kan man vælge at udelukke de mange FODMAPS og derefter langsomt begynde at implementere dem én efter én. På den måde undersøges hvad og hvor meget man kan tåle.
Læs mere her: FODMAP DIÆTEN
MISO-NUDELSUPPE
Denne opskrift er lav på FODMAP, hvilket betyder at de fleste kortkædede kulhydrater er elimineret og på den måde kan du nemt undgå de forskellige gener ved IBS. Nudelsuppen er en hurtig go-to ret, som kan kombineres med mange forskellige grøntsager/proteiner efter ønske. Ud anset hvordan retten kombineres, smager det bare fantastisk!
Denne ret er med tofu, choy sum (en type kinakål), rød peber og gulerod
Alternative proteiner: tempeh, kikærter
Alternative grøntsager: spinat, kål, brokkoli, tomater, bønnespirer
Opskriften er lavet ud fra 4 serveringer – herfra kan du nemt fordoble eller reducere til det antal du ønsker.
4 serveringer bidrager med 1140 kcal, hvorledes én portion bidrager med 285 kcal
Se også opskriften: Veganske lowFODMAP deller
Opskriften
4 personer
I alt: 15 minutter
Ingredienser
- 1 tsk kokosolie
- 15 g frisk ingefær, fint hakket
- 100 g tofu, skåret i tern
- 4 spsk peanut butter
- 8 spsk kokosmælk
- 2 tsk miso paste
- 150 g risnudler
- 1 stk choy sum, skåret
- 2 stk gulerod, skåret
- 1 stk rød peber, skåret
- soya
- friske koriander
- lime/citron
Næringsindhold
Fremgangsmåde
- Sauter ingefær og tofu i kokosolie på en pande i nogle minutter
- Tilføj gulerødder og steg et par minutter under omrøring så tofuen ikke brænder på
- Hæld omkring 400 ml kogende vand i før du tilføjer peanutbutter, kokusmælk og miso paste til blandingen
- Tilføj risnudler
- Efter et par minutter når nudlerne er løsnet op tilføjes de øvrige grøntsager
- Når grøntsagerne er kogt igennem smages der til med soya
- Server med friske koriander og lime/citron på toppen