Hvad er urban gardening, og hvorfor er det blevet så in? Mange mennesker bor i dag i lejlighed eller i hus uden megen have. Det behøver imidlertid ikke at være en hindring for eksempelvis at anlægge urtehaver, dyrke grøntsager eller opdrætte bier. Her i indlægget får du en introduktion til urban gardening og inspiration til at komme “tættere på naturen”, selvom du bor i byen.
Hvad er det?
Urban agriculture, urban farming og urban gardening er alle begreber, der dækker over aktiviteter, som beskæftiger sig med produktion af fødevarer – fx frugt og grønt, i eller i udkanten af byen. Det handler om at dyrke, forarbejde og omsætte forskellige fødevarer og planteprodukter ved at udnytte og genanvende byens ressourcer og på den måde ”tilbagebetale” byområdet med ny værdi og nye ressourcer.
Urban gardening skal ikke forveksles med begrebet ”guerilla gardening”, som er politisk havearbejde, der udføres af miljøforkæmpere.
Urban gardening kan eksempelvis omfatte:
- planteavl; eksempelvis dyrkning af frugt og grønt
- opdræt af bier
- opdræt af fisk, krebsdyr, vandorganismer m.m. (opdræt i fangenskab)
Hvem gør det?
De forskellige urban gardening tiltag som findes rundt i byerne, udspringer ofte af sociale netværk og miljøbevægelser med fokus på bæredygtighed, økologi og afgrøder, der er produceret lokalt og i sæson.
Urban gardening tiltag kan sættes i værk både offentligt og privat. Det kan være aktiviteter, der omfatter planteavl lige fra institutioner, som laver skolehaver, boligfællesskaber med taghaver og socialøkonomiske virksomheder, som opdrætter bier og producerer honning, til fællesskaber, der lærer os at leve grønnere, til dig, som dyrker spirer i køkkenet eller har din egen oase af krydderurter, tomatplanter og små chilier på altanen eller terrassen.
Hvorfor er det opstået?
Med samfundets struktur og tendenser følger ofte en modreaktion. Urban gardening kan ses som en reaktion mod samfundets tendenser i retning af øget industrialisering, globalisering og CO2-udslip samt en lav viden om fødevarer og mad som håndværk. Altså en reaktion mod den nærhed, vi har mistet i produktionen, og den lange vej, der er for vores fødevarer “fra jord til bord”. I nogle byer er det et opgør med samfundets udvikling, mens det i andre byer er en nødvendighed at dyrke fødevarer i byen i takt med de hurtigt voksende bygrænser og presset på produktionen af fødevarer.
Fordelene ved urban gardening er eksempelvis:
- Fødevaresikkerhed (sikring af eksempelvis ernæring og kvalitet)
- Fødevarelighed (tilgængelighed for alle, reduktion af social ulighed)
- Maddannelse (viden om afgrøder, mad og råvarer fra jord til bord)
- Økonomi (iværksætteri og projekter, skaber jobs, færre produktomkostninger og øget kvalitet)
- Bæredygtighed: Reduceret transport, reduceret brug af emballage, reduceret brug af pesticider samt reduceret mængde CO2 i luften. Planter respirerer og omdanner carbondioxid (CO2) til ilt. Flere planter (træer, græs, afgrøder) giver således byen en renere luft.
Urban gardening kan altså skabe fordele for lokalområdet både i forhold til miljøet, samt ved at beboerne kan opnå bedre sundhed, bedre ernæring, øget indkomst og beskæftigelse, mens de sikres adgang til fødevarer og bliver en del af sociale aktiviteter.
Budskabet omkring urban gardening er ikke, at vi udelukkende bør leve af planter, men at vi igennem urban gardening aktiviteter kan vise omtanke for miljø, egen sundhed og social trivsel ved at tilføre nye ressourcer til samme.
Du kan selv let og overskueligt starte dine egne urban gardening aktiviteter hjemme i dit eget køkken, for eksempel ved at dyrke dine egne spirer og lave din egen urtehave. Du kan finde mere inspiration under tagget “Urban Gardening”.
Hvor foregår det henne?
I mange byer findes der efterhånden initiativer og sommetider meget skiftende af den ene eller anden slags, som kan give dig lidt grønne fingre og en følelse af at være lidt tættere på naturen. Det er også defor, jeg jeg ikke nævner konkrete eksempler her. Prøv at lave en søgning på din by/bydel og ord som “urban garden/farm initiativer” og “urban farming/gardening”. Du kan også søge på “daghaver”, “byhaver”, “nyttehaver” og “økohaver”, eller prøve at høre dig ad i byens kulturcenter eller på biblioteket.
Kilder: fao.org
