Her får du en herlig, velsmagende og farverig tærte med gulerodsbund og porrefyld. Den er til dig, der gerne vil have en bund uden så meget mel og mere grønt. Eller som bare er frisk på, at prøve noget nyt og anderledes af i køkkenet. Denne tærtebund af gulerod, kræver lige lidt tålmodighed når den formes i tærtefadet – men den er det hele værd i sidste ende! Sødmen fra guleroden spiller perfekt sammen med det fløjlsbløde fra æggemassen.
Hvis du er på udkig efter en vegansk tærte, kan vi stærkt anbefale Vegansk falafeltærte med hummus og grønt 🙂
Opskriften
3-4 personer
Tilberedning: 40 min / I alt: 90 min
Bund
- 350 g gulerod, renset vægt (ca. 4-5 mellemstørrelse gulerødder)
- 1 stk æg
- 1/2 dl fuldkornsmel
- 1/2 tsk tørret timian
- 1 tsk chiliflager
- 1/2 tsk salt
Fyld
- 1/2-1 porre
- 2 stk æg
- 1 stk mellem rødbede
- 125 g revet cheddar
- 1 1/2 dl cremefraiche
- 1/4 tsk salt
- drys peber
- fetaost
Fremgangsmåde
Forvarm ovnen ved 180 °C.
Skræl og riv gulerødderne groft.
Kom gulerødder og chili i en skål. Tilsæt timian, salt, mel og æg. Bland det sammen til en ensartet masse.
Smør en tærteform eller beklæd den med bagepapir og kom gulerodsmassen i. Tryk den godt ud, brug eventuelt en dejskraber til at glatte overfladen. Det tager lidt tid at få fordelt det godt.
Forbag bunden i 30-35 minutter til den er fast.
Imens bunden er i ovnen, kog rødbeden mør, og blend den groft.
Rens porren og skær den i tynde skiver. Steg den let på en pande i lidt olie i ca. 5 minutter, eller til de er bløde.
Tag tærtebunden ud af ovnen og skru ovnen op på 200°C. Porre og ost fordeles på den forbagte tærtebund.
Pisk æggene let. Tilsæt cremefraiche, salt, peber og hæld æggemassen over. Fordel den blendede rødbede ovenpå. Sæt tærten i ovnen og bag i ca. 25 minutter.
Tag tærten ud og lad den hvile i 10 minutter. Top den med smuldret fetaost og krydderurter. Server med en frisk salat til.
Hej, gode opskrifter I udvikler men kan I gøre dem printvenlige ?
Hej Dorte.
Tak skal du have 🙂
De skulle meget gerne blive printvenlige, når man trykker på printerikonet under opskriften 🙂 Hvis ikke den gør det, må du meget gerne skrive igen.
Mange hilsner
Marie
Undskyld mange gange, det havde jeg overset.
350g guelerødder, renset vægt. Hvor mange gulerødder er det?
Hej Charlotte
Det er cirka 4-5 mellemstore gulerødder. Det tilføjer vi lige til opskriften, for nemhedens skyld 🙂
Mange hilsner
Marie
Sikke da en spændende tærte. Desværre har du glemt bacon i ingredienslisten …
Ha ha nu er tærten tænkt vegansk, men det er selvfølgelig op til den enkelte om der skal tilvalg på
“Steg bacon let på en pande” – men du har ikke nævnt bacon i ingredienslisten!