Her får du endnu en opskrift på sunde pandekager uden mel. De smager sååå godt! Prøv også min anden pandekageopskrift her – Maries Sunde Pandekager.
Denne opskrift er uden mel eller mælk og er super nem at lave. De bliver relativt tykke i konsistensen á la american pancakes, så steg dem på medium varme, så de når at blive bagt godt igennem.
Opskriften
1 person
Ingredienser
- 1 æg
- 1 æggehvide
- 1 moden banan
- 0,5 dl grovvalsede havregryn (kan udelades)
- 1 tsk kanel
- 1 spsk chiafrø og/eller hakkede mandler
- 1 spsk kokosolie til stegning
Fremgangsmåde
Mos banan med æg og æggehvide. Pisk herefter med havregryn, kanel og chiafrø. Steg pandekagerne i kokosolie ved middel varme til de er gyldenbrune. Pandekagerne er rigeligt søde i sig selv, så du behøver hverken sukker eller sirup.