Vi fortsætter i bananens tegn, og herunder kommer derfor to sunde og meget meget enkle opskrifter på sund og lækker bananis. Som nævnt i mit tidligere indlæg “Shake it baby”, er frosne bananstykker perfekte at have liggende i fryseren til en varm sommerdag, hvor den søde tand pludselig melder sig.
Bonusinfo: Igen skal det nævnes, at man kan blande mange forskellige ting i isen. Jeg har en idé om, at det også vil smage godt med peanut butter, kokosmel eller kakaopulver (uden sukker) i.
Opskriften
1 person
Ingredienser
- 1-2 bananer
- En håndfuld hakket chokolade
Fremgangsmåde
Bananerne skæres i små stykker og fryses ned i nogle timer. Herefter tages de op og blendes til de har konsistens som softice. Hvis blenderen har svært ved at køre de frosne bananer, kan man tilføje et lille skvat mælk. Til slut blandes hakket chokolade i, og man har en super lækker og sund bananis, der sagtens kan gøre det ud for den rigtige og mere usunde af slagsen