Juice være en god måde at få ekstra vitaminer og indtage større mængder frugt og grønt, end man plejer. Dog går du går glip af en stor mængde fibre, når du juicer din frugt og grøn, hvorfor dit blodsukker hurtigt kan få sig én på kasketten. Derfor kan det være en god idé at spise noget ved siden af din juice, som indholder fibre, protein og fedt. På den måde optager du også flest muligt vitaminer, da nogle vitaminer jo kun er fedtopløselige.
Jeg fik i julegave en slow juicer, som er mere nænsom til at presse juicen ud, imens den bevarer flere vitaminer. Jeg har ikke de store erfaringer med at lave juice selv, så jeg søgte inspiration hos juice-”guruen” Mads Bo. Mads Bo laver mange forskellige typer juice og holder også oplæg om samme. Jeg har selv mødt ham et par gange, og han ved helt sikkert hvad han taler om. Jeg har afprøvet hans lækre opskrift på sportseliksir, som jeg deler i denne opskrift.
Kilder: highonlife.dk
Opskriften
1 glas
Ingredienser
- 1 æble
- 1/3 øko citron med skræl
- 3 stk blegselleri uden top
- 1 agurk
Fremgangsmåde
Vask alle ingredienser grundigt. Afhængig af din juicer så skal frugt og grønt skæres i mindre stykker. Tilpas dette efter din juicer. Juice alle ingredienser og server med nogle isterninger. I det hele taget smager grøntsagsjuicer ofte bedst isafkølede.