Hvis du elsker salater med bær, skal du prøve denne. De søde hindbær passer perfekt sammen med de salte nødder og den let bitre spinat. Hvis du har lyst, kan du tilsætte feta, men den smager også skønt uden. Du kan også bruge rucola i stedet for spinat, hvis du ønsker en endnu mere bitter salat.
Opskriften
2 personer
Ingredienser
- 1 pakke babyspinat
- 1 pakke hindbær
- 50 g saltede nødder
- 4 spsk olivenolie
- 2 spsk eddike - eventuelt kirsebæreddike
- 1 tsk honning
- 1 drys salt og peber
Fremgangsmåde
Bland salat, hindbær og de blandede nødder sammen. Bland olie, eddike og honning sammen til en dressing. Smag til med salt og peber. Hæld dressingen på lidt af gangen, det er ikke sikkert, at det hele skal bruges. Hvis du ikke ligger inde med kirsebæreddike, kan man sagtens lave en dressing med en anden eddike og bare tilføje mere honning for at frembringe en sød smag, som passer godt til de syrlige hindbær