Er du vild med chokoladebudding, så prøv en sundere version som indeholder både protein, sund fedt og fibre fordi den er lavet på chiafrø. Dermed mætter den godt, har en lav blodsukkerpåvirkning og kan spises med for eksempel frisk eller tørret frugt, mørk chokolade og nødder.
Denne version er vegansk hvis du ikke kommer chokolade på og kan også laves raw hvis man bruger noget andet til at søde med end flormelis (og anvender raw-kakao). Hvis man ikke er til chokoladesmag, kan man undlade kakao-pulveret og bruge for eksempel mandelmælk og vanille, man kan putte citronskal i for en citronfromage-agtig smag, mose en banan i, rive frisk ingefær i eller lave den ekstra sund med matcha eller grøn te-pulver. Mulighederne er uendelige!
Opskriften
1 portion
Forberedelse: 0 min. / Tilberedning: 5 min. / I alt: 5 min.
Ingredienser
- 1 spsk chiafrø
- 10 spsk vand (eller andet væske såsom mælk, havredrik, mandelmælk)
- 2 spsk kakao
- 2 spsk flormelis (eller andet sødende)
- 1 tsk vanillepulver/sukker (kan undlades)
Fremgangsmåde
Bland alle ingredienserne i foodprocessoren og nyd en lækker skål budding med det topping du bedst kan lide – her blåbær, kirsebær, vindruer og 70%chokolade med orangesmag.