Nye serumer fra Mellisa
Det danske naturlige hudplejemærke Mellisa har netop lanceret fire nye lækre serumer, der alle er baseret på naturlige og økologiske ingredienser. Vi var ude og snakke med administrerende direktør Louise Mellisa Klinder om de fire nye serumer. Hun fortalte lidt om baggrunden og effekten af de nye serumer:
”Jeg kunne godt tænke mig nogle produkter med anti-age, fordi vi ikke havde så meget af det i vores sortiment. Samtidig med at det skulle være rent og naturligt, ville jeg gerne have det kombineret med nogle aktive ingredienser, så vi fik det bedste fra naturen sammen med noget, der videnskabeligt går ind og virker.
For eksempel fik vi muligheden for at kombinere A-vitamin (retinol) sammen med marietidsel, som er nogle af de mest aktive anti-age ingredienser. Derudover har vi i alle fire serumer samlet de bedste anti-age olier- og ekstrakter, som efterfølgende er blevet sammensat på fire forskellige måder i hver enkelt serum”.
Anti-rynke serum er en koncentreret serum til den modne hud. Den er blandt andet baseret på sesamolie, algeekstrakt og A-vitamin. Derudover indeholder serumen et vitaminkompleks samt komplekset linefill, der skulle give huden mere fylde og volume og som dermed har en opbyggende og udglattende effekt på huden.
Multivitamin serum er baseret på bestselleren ”multivitamin creme”. Den består blandt andet af vitaminkompleks, mango, citrus og hyben og andre vitaminfyldte ingredienser. Serumen indeholder foruden vitaminerne et kompleks, der går ind og mindsker forstørrede porrer. Multivitamin-serum er i sær til den tørre, grove og urene hud, da den er oliefri. Serumen kan med fordel anvendes under multivitamin-cremen.
Mineral serum er den mildeste af de fire serumer, da den er helt uden parfume. Den indeholder blandt andet mandeolie, grøn kaviar, sheasmør og selvfølgelig mineraler, der giver blødhed, fugt og energi til huden. Serumen passer især godt til den meget sarte og tørre hud, der er allergisk over for parfume eller ikke har brugt serum før.
Fugtgivende natserum er den mest olierede af de fire serumer og egner sig derfor bedst til om aftenen, hvis man ikke kan lide fedtet hud. Olier som algeolie, hybenkerneolie og sesamolie giver huden et fugtboost og genopbygger den. Derudover indeholder serumen samme opbyggende og volumegivende kompleks som antirynkeserumen. Den er god til alle hudtyper med undtagelse af meget fedtet hud.
Et ekstra tip er at kombinere alle fire serumer og på den måde give din hud det ultimative anti-age boost! De fire serums koster alle 149 kroner stykket, men kan lige nu fås til 129 kroner i Matas og helsekostforretninger. Læs mere om serumerne og Mellisa på mellisa.dk.