Her får du opskriften på nogle dejlig nemme vafler. Hvis du som os, har en travl hverdag, hvor det nogle gange skal være nemt men lækkert, er denne opskrift lige noget for dig. Du skal nemlig ikke engang snitte den søde kartoffel selv, i Føtex har de sød kartoffel på frost, som allerede er skåret ud og blancheret, nemmere bliver det ikke. Hvis du ikke kan finde sød kartoffel på frost, skal du koge den søde kartoffel før du bruger den i dejen.
De her vafler er simpelthen så lækre, nemme, sunde og skønne. De kan spises som morgenmad, madpakke, mellemmåltid eller dessert 🙂 Og dejen kan også bruges til at lave små lækre pandekager.
Se også de nemme stenaldermuffins eller kokostoppe
Den fine tallerken på billedet er i øvrigt en reklamegave fra Bungalow.dk
Opskriften
2 vafler
Forberedelse: 10 min. / Tilberedning: 5 min. / I alt: 15 min.
Ingredienser
- 200 g sød kartoffel (fra frost) eller kogt sød kartoffel
- 50 g havregryn (glutenfri hvis du har cøliaki)
- 2 stk æg
- Evt. et par tsk vand
- 1 tsk smør til vaffeljernet per vaffel
- 1 spsk sukker/sirup til servering
Næringsindhold
Fremgangsmåde
Tænd for vaffeljernet som det første.
Bland optøet sød kartoffel, æg, havregryn og lidt vand i en høj skål.
Blend det hele sammen med en stavblender
Kom smør i det varme vaffeljern (brug evt. en pensel til at fordele smøret på begge sider)
Lav vaflerne og nyd dem med rigeligt af sirup 😉
Tip: Hvis det er til morgenmad, kan du putte skålen i køleren natten over, så er det tøet op og klar til at blende om morgenen. De smager dog bedst kolde.
Jeg så lige den uimodståelige konkurrence på Instagram, og denne opskrift var den første, jeg tænkte på. Nøj, hvor har jeg
lavet den mange gange! <3 Det er virkelig en vaffel-favorit hjemme hos os! 🙂
Jeg krydser fingre for at vinde de fire lækre bøger. 🙂
Hej Mia.
Hvor er det bare godt at høre! De smager også bare såååå godt!!!
Tak fordi du følger med!
Mange hilsner
Marie
jamen mine vafler hænger bare fast i vaffeljernet… skal man smøre fedtstof på… det kan man ikke på det øverster – så løber det bare ned
Hej Birgit. Du kan brugen en pensel til at fordele smøret/olien både for neden og for oven. Det har jeg lige tilføjet i opskriften 🙂
Mange hilsner
Marie
Kan man bruge rå søde kartoffel eller skal den være tilberedt? For de vafler skal jeg helt sikkert have prøvet
Mvh. Janne
Kartoflerne skal desværre være tilberedt, da de ellers vil beholde deres hårde struktur. De kan også tilberedes/dampes i mikrobølgeovn, for at gøre det lettere 🙂