Du kan få tjekket dit stofskifte hos lægen, og det er helt sikkert også det, min anbefaling vil være. Det er muligt at teste det selv, men metoderne er ikke pålidelige nok til, at jeg vil anbefale dig dette. I stedet bør du, som sagt, spørge din læge.
Et lavt stofskifte kan komme af flere årsager, men skyldes, at niveauet af stofskiftehormoner i kroppen er lavt eller ikke eksisterende. Man måler stofskiftet i blodet, og lægen tester det ved at tage en blodprøve. Blodprøven analyseres og ud fra niveauet af stofskiftehormoner fastlægges ens stofskifte.
For lavt stofskifte kommer mest naturligt efter et sygdomsforløb, efter graviditet, eller når man bliver ældre. Nogle få ting, som kan indikere lavt stofskifte er for eksempel:
- Træthed
- Nedsat appetit
- Tør og ru hud
- Væskeophobninger
Det skal dog pointerers, at disse ikke er direkte indikatorer på, at man har et lavt stofskifte. Det kan være meget individuelt, og derfor anbefaler jeg, at man spørger sin læge, hvis man har en mistanke.
Man kan sagtens behandles for for lavt stofskifte, og behandlingen er ikke livsforringende. Man behandles med tabletter, og disse giver normalt ingen bivirkninger.
Alle kan få bøvl med stofskiftet. Du kan hjælpe med at forebygge et lavt stofskifte ved at spise en sund varieret kost og ved at holde dig fra forarbejdede fødevarer. Du bør desuden spise flere mindre måltider i løbet af dagen i stedet for få store.
Mvh. Tine