Er du også en af dem, der elsker en god, hjemmelavet tærte og har svært ved at få nok fisk? Så prøv den her laksetærte uden almindelig hvedemel og en masse smør.
Tærten kan fryses ned og er lækker i madpakken.
Måske tænker du, at det er lidt besværligt at lave en tærte fra bunden og ja, det tager lidt tid, men jeg synes, det er det hele værd.
Tærten her har en masse lækkert fyld, der er med til at stabilisere blodsukkeret, og er derfor også egnet, hvis du har PCO(S).
Opskriften
1 tærte (ca. 8 stykker)
Forberedelse: 20 min. / Tilberedning: 15 + 30 min. / I alt: 50 min.
Tærtedej
- 100 g havregryn (grove/fine)
- 100 g groft mel (fuldkorn, graham, spelt, rug)
- 2 spsk smør (eller blandingsprodukt)
- 2 spsk olie (fx raps eller oliven)
- 6 spsk vand
- 2 spsk chiafrø (kan undlades)
Fyld
- 2 stk laksefiletter (eller ørred)
- 1 pakke frossen spinat (400-500 g)
- 1/2 stk porre
- 1 håndfuld feta/salatost
- 1 håndfuld revet ost (kan undlades)
- 4 stk æg
- 1 lille drys salt og peber
Næringsindhold
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 200 grader (alm.)
Tærtedej
Bland alle ingredienserne i en skål med hænderne til en dej.
Rul dejen ud eller mas den blot ud med hænderne i en springform eller et tærtefad.
Prik huller i med en gaffel.
Forbag 15 minutter.
Fyld
Hæld kogende vand over spinaten i en si og pres væsken ud med hænderne.
Hak laksen i mindre stykker (kan forbages) og skær porren i små stykker.
Put laks, spinat, feta og porrer i den forbagte bund.
Pisk æg, ost og salt sammen med en gaffel (eller kom osten ovenpå til sidst) og hæld over tærten.
Bag tærten en halv times tid på 200 c alm. ovn. Velbekomme 🙂