Har du svært ved at finde ud af, hvordan du skal få dine to fiskemåltider om ugen? Synes du det er besværligt, tidskrævende og måske endda kedeligt? Hvis det er tilfældet, så vil jeg helt klart anbefale dig at prøve denne laksetærte med spinat. Det er en både nem, lækker og hurtig måde at lave et måltid med fisk i.
Opskriften
4- personer
Tærtedej
- 50 g fuldkornshvedemel
- 50 g havregryn
- 50 g grahamsmel
- 2 spsk olie
- 6 spsk vand (evt. lidt mere)
- 2 spsk smør
Fyld
- 150-175 g røget laks
- 800 g spinat (frosset)
- 50 g feta
- 3 stk æg
- 1 stk skvat mælk
- 1/2-1 pakke revet mozarella eller cheddar
- stk salt og peber
- Evt. stk mandler
Fremgangsmåde
Start med at tænde ovnen på 200 grader.
Tærtedej
Bland alle ingredienserne til dejen i en skål og ælt til det bliver en fast masse. Fordel den derefter i et tærtefad. Bag tærtedejen ved 200 grader i ca. 10 minutter.
Fyld
Tø spinaten op ved at hælde kogende vand over. Fordel den derrefter i tærtefadet. Hak laksen i små stykker og fordel den over spinaten. Drys med en den ønskede mængde feta. Pisk æg og mælk sammen i en lille skål og krydr med salt og peber. Fordel æggemassen over resten af fyldet i tærtefadet. Fordel til sidst en passende mængde mozarella eller cheddar på tærten. Bag tærten i 25-30 minutter ved 200 grader.