Når man leder efter opskrifter, løber man tit ind i forkortelser, hvilket til tider kan være så forvirrende, at man finder en anden ret end planlagt, fordi opskriften simpelthen ser for underlig ud.
Derfor er der her en lille guide til forkortelser, som kogekunsten byder på.
LÆS OGSÅ: Ti tips til at gøre madlavningen nemmere
Måleenheder:
tsk er teske. Altså en lille ske.
spsk er en spiseske. Det kan eventuelt være en god ide at have reelle måleskeer, da en ske kan have mange former og størrelser.
knsp står for knivspids. Man taler typisk om en knsp salt eller krydderier.
tsb/t er engelsk for teske.
tbsp/tb/t er engelsk for spiseske.
lbs betyder pounds og et kilo svarer til 2,2 lbs.
Cup eller C er ikke det samme som et kaffekrus og lignende, men et målebæger med en bestemt mængde. Dette kan dog variere lidt, alt efter hvilket land opskriften er fra.
oz står for ounce, hvilket er en måleenhed, der bruges ved væske. En ounce er omkring 3 dl.
pt står for pint. Dette bruges typisk også ved væske. En pint er lige under en halv liter.
gl står for gallon; endnu en væskerelateret enhed. En gallon er 3,7 liter.
l står for liter.
ml er milliliter. Det er en 1000 del af en liter
cl er centiliter. Det er en 100 del af en liter. Der går ti ml til én cl.
dl er deciliter. Det er en 10 del af en liter. Der går ti cl til én dl.
LÆS OGSÅ: Køkkenskills #1 – God køkkenhygiejne
Nogle gange finder du måske en opskrift, der kræver x antal dl, men det eneste måleredskab, du har, er en vægt. Der bliver det hele lidt sværere. Man kan nemlig ikke direkte omregne dette, da det kommer an på varens densitet, også kaldet massefylde. To deciliter sukker vejer ikke nødvendigvis det samme som to deciliter sirup, og man kan derfor ikke bare omregne lige ud. Her vil jeg råde dig til at finde en omregner for den råvare, du skal bruge.