Vi havde en fest med at afholde klovneløbet i Valby d. 6. juni. Det var den hyggeligste dag, hvor mange søde børn, unge og forældre deltog. Løbet havde til formål at indsamle penge til De Danske Hospitalsklovnes arbejde. Vi havde 120 deltagere som enten løb eller gik henholdsvis 3 eller 5,25 kilometer. Det var vores første motionsløb og det var en succes 🙂
Vi havde fået fint tøj sponsoreret af Hummel, både til præmier og til os selv, så vi var alle i ens “uniformer”. Og så kiggede hospitalsklovnen “Flip” forbi og var med til at gøre dagen ekstra speciel for børnene.
Tak til alle de søde sponsorer, som hjalp med præmier og ting til vores goodiebags: Hummel, Svansø, Mellisa hudpleje, Weleda hudpleje, Lidl, Nordisk Film, Hoptimist, Tiny Gardens og Uhmmbox madkasser.