Kvindekroppen er noget, der altid har været meget fokus på. Hvordan den skulle te sig, hvordan den skulle klædes, og ikke mindst hvordan den skulle se ud.
Idealet for kvindekroppen har ændret sig meget igennem tiden, og altid er der folk, der er for og imod de forskellige variationer. Men jeg vil vove at påstå, at en ting er sikkert: Alle har en mening om, hvordan kvindekroppen bør se ud. I hvilken grad kan dog diskuteres; nogle har præferencer, og andre har krav.
Lad os kigge lidt på de forskellige ideer vi har eller havde om kvindekroppen.
Hvis vi går helt tilbage til en tid, hvor korsetter og kjoler var normen, skulle unge kvinder helst være tildækkede og med en smal talje. Hvis kroppen ikke havde den rette form, måtte klæderne sørge for det i form af korsetter og stave eller puder på hofterne.
Hopper vi et århundrede, er vi stadig med det slanke ideal, som nu er endnu mere smal, nemlig de spinkle 20-30’er med flappers (tænk The Great Gatsby). En krop, som nu ville betragtes som drenget, hvilket var understreget af det korte hår.
Går vi bare få årtier frem herfra kommer vi til fyldigere tider. Vi kommer frem til pin up-pigerne og madmødrene. Her skulle der være fylde på barm og hofter. Kinderne måtte godt være lidt runde, og lårene lidt buttede. Men stadig skulle talje være smal, så de andre kropsdele fremstod tydeligere. Timeglasfiguren kom for alvor frem. Så selvom man måske tænker, at endelig er presset på kvindekroppen mindre, fordi der er plads til “kvindelige” former, er det ikke uden socialt pres om, at dette nu er den rette ting.
I 60’erne og 70’erne kommer det tynde ideal så tilbage. Her ser vi tynde Twiggy blive modeikonet og den ønskede standard for kvindekroppen.
Det tynde ideal fortsætter derfra de næste mange årtier. Kvindekroppen skal gerne være så tynd som muligt, men heller ikke se udsultet ud. Der begynder nu at komme mange modbevægelser og beklagelser over, hvor absurd tynde modeller er, hvordan tynde folk bliver retoucheret endnu tyndere, før de bliver vist i medier og det enorme pres, der lægges på kvindekroppen. Endnu en faktor, der spiller ind her, er alle de nye medier, der gør at vi konstant bliver præsenteret for produkter, metoder og andet, der skal hjælpe os med at være slanke, for alle ved jo, at det er en kvindes ultimative mål i verden… at være slank.
Nu er der kommet et nyt ideal for kvindekroppen på banen, eller der er i hvert fald lavet afsats til det: Det sunde kvindekropsideal. Det lyder jo egentlig meget godt, bortset fra at det ikke har så meget at gøre med sundhed, men mere er en slank krop med muskler. Ikke for at sige at slanke, muskuløse kroppe er usunde. Selve baggrunden er bare ikke så sundhedsmæssigt solid. Kvindekroppen skal nu gerne have en flad og markeret mave, en squat butt, der nærmest kunne bruges som hylde og tonede arme. Og kvindekroppen skal helst se sådan ud hele tiden! Igen er vi inde i en restriktiv ide om, hvordan en kvindekrop bør være formet. Biologisk set giver det slet ikke mening at sigte efter et look med meget lav fedtprocent, så mavemusklerne er synlige. Det giver generelt ikke mening at sigte efter et statisk udseende, for ligemeget hvad du gør, vil din krop ændre sig fra dag til dag.
Jamen hvad så med plus size, det er da også kommet frem? Ja det er korrekt, men igen er det en restriktiv version af plus size. Det er en kvinde med fylde alle de rigtige steder og samtidig en kvinde, der ikke overskrider en størrelse 48.
Hvem bestemmer alt det her?
Hvem siger, vi skal se ud på en særlig måde? I bund og grund ingen og alligevel alle. Modeverdenen giver helt klart til kende, hvordan kvinder skal se ud. Modellerne skal have meget specifikke mål. Nu siger du måske, at der er for at vise tøjet bedst muligt. Problemet er dog, at hvis tøjet kun ser godt ud på en size zero, er modeverdenen jo også gearet mod, at det er sådan, kvindekroppen ser ud.
En anden faktor, som også er med til at støbe kvindekroppen, er ideen om hvad mænd gerne vil have. Sexual appeal! Hvordan skal jeg se ud for at sikre mig en mand og afkom? Hvad er sexet og så videre? Dette kan faktisk ofte gå imod modeverdenens ide om kvindekroppen, hvilket fører mig videre til, at kvinder konstant bliver fortalt, hvordan de ser ud, og der er forskellige idealer alt efter, hvor de vender sig hen. Lige meget hvad de gør, gør de altid noget forkert. Før de når den krop, idealet viser, har tendenserne ændret sig, og jagten på en ny krop er startet.
Hvad er pointen?
Jeg vil gerne frem til pointen, at alle kvindekroppe er forskellige, og ideen, om hvordan den rette kvindekrop ser ud, vil ændres konstant.
Måske ender idealet med at passe din kropstype perfekt på et tidspunkt og andre gange ikke. Vi må erkende, at vi ikke helt selv kan bestemme, hvordan vores kroppe skal se ud. Du bestemmer ikke selv, hvor du tager fedt på, hvor nemt du bygger muskler, og hvor tynd din krop naturligt er. Det jeg beder dig om er at kigge væk fra, hvordan alle andre ser ud og kigge kærligt på dig selv. Det, du har at arbejde med er dig selv, og ofte er det ikke din krop, der bør ændre sig, men dit forhold til den.
Desuden er sundhed ikke et look. Det er ikke en striks diæt og en udmattende træningsrutine. I reel sundhed er der plads til mennesket, om det så betyder et glas vin med venner, et stykke kage til en fødselsdag, eller hvad det nu er, der holder begge dine ben på jorden og lader dig leve et fornuftigt liv.
