For mig er asfalt og des lige alt for hårdt at løbe systematisk på. Leddene i mit benområde hader mig for det. Jeg bør derfor altid løbe på blødt og varieret grundlag, altså strand og skov under min løbetræning. Men som teenager under Buffalo-støvlens storhedstid, har jeg dog som mange andre udfordret mine ankler langt udover deres evner. Efterfølgende gav tre år på gymnasiet i stiletter og brosten anklerne det endelige dødsstød. Jeg er derfor ikke længere i stand til at tage tre løbeskridt i ujævnt terræn uden at vrikke om. Dette bliver hurtigt en ond cirkel, hvor hvert uheld svækker anklernes tilstand.
Er dette et godt argument for at droppe sin løbetræning?
NEJ, selvfølgelig ikke! Man må blot nytænke sit løbegear.
Eksempel på løbesko til svage ankler
Den løsning jeg har fundet frem til, der passer mit løb bedst, er en løbestøvle med to sepererede snørebånd, skinne til at låse anklen og pigge underneden.
Disse ting kan også fås enkeltvis eller i andre kombinationer. Taper du allerede dine ankler, inden du løber, kan disse ting måske også erstatte det ofte dyre og tidskrævende tape. Tape ligger lige imellem ekstra snørebånd og skinne i, hvor godt det holder på anklen. Jeg skal skynde mig at sige, at der er flere nuancer i brugen af tape, men jeg vil ikke komme ind på det i denne artikel, da det er mindre relevant i denne sammenhæng. Har du virkelig smadrede ankler, er tape bare ikke godt nok.
Todelt snørrebånd op omkring skinnebenet giver mange fordele
Snørebåndet op omkring skinnebenet giver et mildt hold på anklen, hvis man ikke er så hårdt ramt af sine glasankler. Det betyder også, at du kan snøre støvlen i forskellige hårdhedsgrader, så du ikke lukker fuldstændig for blodomløbet i foden, bare fordi støvlen skal sidde godt og stramt på skinnebenet. Er der kun én snøre på støvlen, så gå efter en model med en lille lås ved ankelledet, så du snører omkring foden, låser båndet og derefter omkring benet.
Skinnens funktion og effektivitet mærkes hurtigt
Skinnen er derimod til løbere, der ikke kan tage to skridt uden at vrikke ud. Den låser anklen fuldstændigt, således den yderste yderposition ikke belaster leddet. Man skal vænne sig til at løbe med denne, og den kan sagtens gnave og føles irriterende i starten. Den låser kun i siderne, således foden ikke forhindres i sin naturlige bevægelse i løbet.
Piggene på skoen har den funktion, at de holder dig bedre fast på underlaget, så du ikke skrider, idet en udskridning også kan belaste svækkede led på en uheldig måde, altså også knæ og hofter. Har du stærke led, kan dette være positivt og træne de små støttemuskler og balance/koordination. Har du derimod svage led, er det ofte starten på enden af løbeturen.
Piggene er særligt velegnede til løbeturen i eller efter regn, hvilket jo ikke er en helt sjælden begivenhed i Danmark. Skal du løbe i meget stenet eller klippetætte områder, er det dog ikke at anbefale, da piggene glider af, og du får et dårligere greb end ved en almindelig gummisål. Disse områder er dog ikke så almindelige i Danmark, så det er sjældent det er det, der driller.
Små men effektive
Når alt dette så er sagt, så kommer der nu en meget vital part. Der er to måder at svække sine ankler eller andre led på. Du kan A drøne rundt i umulige sko, forstuve kropsdele eller på anden måde rive i ledbåndende, så de bliver for lange. Du kan også B svække dem, hvis de ikke bliver rørt eller i hvert fald de små hjælpemuskler omkring ledbåndende, der stabiliserer og holder på plads ved hjælp af styrke, da de pludselig får frataget deres opgave under løbet. Træner man ikke disse muskler, bliver man slap og får nemmere ved at vrikke om og forstuve.
DERFOR, ønsker du at gøre brug af ovenstående hjælpemidler, er det meget vigtigt at holde sig for øje, at du derved ikke træner den nævnte muskulatur, og du får “slappe” ankler. Det er vigtigt at træne disse specifikt ved siden af, blot under mere kontrollerede forhold.
Fotos: Flickr.com/Michael Verhoef
