Hjemmelavet urtete – de mange muligheder

I går skrev Mathilde om, hvordan hun brugte havens urter til hjemmelavet urtete (læs om det her). Jeg har ikke en have, men i samarbejde med min ældste datter, har jeg udvalgt en god håndfuld urter og planter og omplantet dem på altanen. Her hjælper hun så med at passe dem og lærer samtidig om friske urter. For mig er det dejligt med lidt hjælp, og for hende er det fantastisk, fordi hun føler sig ansvarlig for noget vigtigt.

Når vi skal hygge, vil jeg helst ikke have sukkerdrikke til. Det giver bare hyperbørn og blodsukkerkurver, der alligevel går helt i bund midt i al hyggen. Derfor hjælpes vi ad med at plukke en håndfuld af altanens urter, som vi hver især vil have i vores urtete, og så drikker vi sådan en kop til i stedet.

Til slut tilsætter jeg et halvt eller helt steviablad, som jeg også har stående derude. Hvor meget afhænger af koppens størrelse, dér må man lige prøve sig frem. Jeg synes, at steviaen giver en rundhed og sødme i teen, som man ellers kan få ved honning eller ahornsirup.

Alle får hver deres lille skål at plukke i. Når man så har plukket lidt forskelligt, former man en tragt med sine hænder over skålen, og man kan dufte sig til, om blandingen er, lige som man tænkte på.

Inddrag så vidt muligt dine børn i alle dine madprojekter. Det bliver både du og de glade for.

Men urtete behøver jo ikke kun bestå af urter, der er mange andre gode ingredienser, der kan bruges. Din have bugner måske med mange af nedenstående ingredienser.

Det kan du bruge:

Blomster

Hyldeblomster
Roser (havens roser, ikke dem du kan købe, de er nemlig sprøjtede ret heftigt)
Mælkebøtte
Morgenfrue
Vildæble
Hvidtjørn
Kamille
Lavendel
Hibiscus (giver også en helt fantastisk farve til teen)
Jasmin
Havenellike (giver ligesom stevia en let sød eftersmag)
Kornblomst
Kodriver (både blade og blomster)

Frugt

Rabarber
Æble
hyben
Bær (solbær, brombær med mere)
Skal fra citrusfrugter (lime, citron, appelsin med mere) eller en skive frisk, hvis man kan lide et syrligt indspark i sin te.

Urter

Mynte (her findes der mange slags. Mest almindelige er marokkansk mynte og pebermynte)
Citronverbena
Citrontimian eller almindelig
Salvie
Basilikum
Solbærblade (de smager næsten kraftigere af solbær end selve bærret, men tilføjer ikke syrlighed til teen)
Citrongræs
Stevia (smager kun sødt)
Alle krydderurter kan i virkeligheden bruges – prøv dig frem.

Rødder og krydderier

Lakridsrod
Ingefær
Kanelstang
Ginseng
Krydderi- og frøkapsler, eventuelt tørristet på en varm pande først for mere smag (nellike, kardemomme med mere)

Mange af de nævnte ingredienser har desuden ry for forskellige gavnlige og medicinske virkninger. Jeg har dog ikke beskrevet dem, da det er svært at finde et lødigt, videnskabeligt belæg herfor.
Mens du kan plukke friske ingredienser, vil jeg anbefale det. Der er mest smag, og næringsindholdet er højest heri. Du kan med fordel plukke ekstra og tørre til de resterende årstider.

Når ingredienserne er tørrede, bør de opbevares i gamle apotekerglas (de brune med sorte, tætsluttende låg) eller brune papirsposer. Sollys og fugt harsker og ødelægger de tørrede urter.

Jeg anbefaler, at man holder de tørrede urter hver for sig og så blander, når man skal have en kop te. På den måde får du altid din yndlingste, og planterne beholder deres egen unikke smag. Her kan man igen i en lille skål blande ingredienserne og så lave lugteprøven via en hånd formet som en tragt. En lille bog med notater om særlige gode blandinger kan være god at have ved hånden her. Hvis jeg smager en særlig god urtete ”ude i byen”, plejer jeg at gemme tebrevet eller på anden måde lige notere blandingen ned, så jeg selv kan lave den efter derhjemme.

Man kan også blande sine urter og krydderier med grøn, hvid og sort te for at give kant til den mere traditionelle tesmag.

Skål!

For mere viden om dyrkede og vilde blomster, planter og urter kan jeg anbefale forfatter og naturentusiast Anemette Olesens bøger.