Hjemmelavet ansigtsscrub er nemt og billigt. Men det er også vigtigt at fjerne de døde hudceller på ansigtet og halsen, da disse blokerer for at din fugtighedscreme kan komme ned og får lov til at fugte din hud i dybden.
Ansigtsscrub med ingredienser fra køkkenskabet
Du kan selv lave din egen ansigtsscrub, med ingredienser fra køkkenet. Det er skånsomt for huden og godt for pengepungen 🙂 Her får du opskriften på vores ”honning-havregryn-scrub”:
Det skal du skal bruge
1 spsk Olivenolie
1 tsk. Honning
2 spsk. Fintvalsede havregryn
Sådan gør du
Bland alle ingredienser i en lille skål og massér massen forsigtigt ind i huden i ansigtet og på halsen. Lad den sidde i et par minutter og skyl af med lunkent vand. Du kan overveje at lave en hjemmelavet fugtmaske efterfølgende, eller blot slutte af med almindelig ansigtsrens, skin tonic og fugtcreme.
Det er vigtigt at du masserer meget blidt, da havregrynene kan have skarpe kanter. Hvis du vil undgå dette, så investér i en god mild exfolierende scrub, som du kan bruge 2-3 gange om ugen – eventuelt i brusebadet.
God skrubbelyst!