Ispinde er en lækker forfriskende dessert, og de er nemme at lave selv, hvis man har en ispindeform. Til denne opskrift skal du bruge en juicer.
Du kan dog også vælge at købe færdigpresset juice og blande det efter din egen smag. Under alle omstændigheder er det billigere, sundere og i mange tilfælde mere kaloriefattigt, end hvis du skulle ud at købe færdiglavede ispinde.
Opskriften
6 stk.
I alt: 10 min. + (8 timer på frys)
Ingredienser
- 2-3 stk gulerødder (eller 1-2 dl gulerodsjuice)
- 2-3 stk appelsiner (eller 2 dl appelsinjuice)
- 1 dl hindbær (friske eller frosne, kan udelades)
Næringsindhold
Kalorier
40
Kulhydrat
7g
Protein
1g
Fedt
0,5g
Fremgangsmåde
- Skræl gulerødder og appelsiner og kom dem i en juicer. Tilsæt hindbærrene og blend med en stavblender eller i en blender. Smag til og tilsæt evt. mere af én af ingredienserne af- hængigt af dine smagspræferencer.
- Kom juicen i ispindeforme og frys i minimum 8 timer, afhængigt af isformenes størrelse.