Kold kaffe er super lækkert i en omgang dadelkugler. Her får du en super nem opskrift der oven i købet er sund. Det høje indhold af havregryn bidrager med masser af fibre og gør, at blodsukkeret påvirkes i lavere grad, end hvis du spiste de søde dadler rent.
Opskriften
1 portion
Ingredienser
- 100 g saftige dadler (gerne medjool)
- 100 g grovvalset havregryn (kan erstattes med finvalset)
- 50 g finvalset havregryn (kan erstattes med grovvalset)
- 25 g kakaopulver
- 2 dl kold kaffe
Fremgangsmåde
Alle ingredienserne blandes sammen i en skål med håndkraft. Afhængigt af hvor meget havregrynene suger, skal du muligvis tilsætte mere kaffe eller flere havregryn. Massen smages til og rulles til små kugler. Kuglerne rulles i havregryn eller kokosmel eller dyppes i mørk chokolade.
Skal det ikke blendes? Det bliver lidt af en udfordring at blande 100 g dadler i hånden og rulle dem til kugler.
Hej Des, Jo, blend dem med en stavblender eller foodprocesser 🙂 God fornøjelse!