Leder du efter lækkert, grønt tilbehør til en god middag? Eller måske en simpel frokost? Så er denne opskrift med lækre grønne bønner noget for dig!
Her er bønnerne spiced up med en lækker, vegansk tahindressing samt ristede mandler – disse elementer gør retten ekstra lækker og gør, at den kan spises for sig selv! For at gøre retten til et mere fuldendt måltid kan du evt. tilføje falafler, ristede kikærter, stegt tofu eller anden god proteinkilde.
Denne dressing er så god, og den kan bruges til mange retter udover denne! Den vil være genial som salatdressing, på en wrap med falafel og især som dressing ovenpå en “buddha bowl” – mums!
Det skal også siges, at denne opskrift laver en del mere dressing end, hvad der er brug for til retten – resten kan blot opbevares i et glas i køleskabet (i 1-2 uger) og bruges til ovenstående forslag eller andet hjerte begærer – den er også god ovenpå en avokadomad!
Den tahin vi anbefaler til denne opskrift, er en klassisk arabisk tahin, som er lys og meget flydende – den kan fås i de fleste grønthandlere!
Denne bønneopskrift vil være genial sammen med en af disse lækre opskrifter:
Velbekomme 🙂
Opskriften
2-3 personer
Forberedelse: 10 min / Tilberedning: 30 min / I alt: 40 minutter
Bagte grønne bønner
- 300 g grønne bønner
- 1 spsk olie
- 1 tsk salt
Tahindressing
- 1 dl tahin
- 3 spsk soya
- 0,5-1 dl vand
- 0,5 citron (saften heraf)
- 0,5 tsk hvidløgspulver (alternativt et lille fed hvidløg)
- 2 tsk ahorn sirup (eller andet sødende)
- 1 tsk risvinseddike (eller anden eddike)
- 1 tsk sesamolie (valgfri)
Ristede mandler
- 1 håndfuld mandler
Næringsindhold
Fremgangsmåde
Start med at tænde din ovn på 200 grader.
Læg bønnerne på en bageplade og fordel olie og salt på dem.
Sæt dem i ovnen og stil uret til 30 minutter (ovne er forskellige, så tjek dem gerne før det).
Imens bønnerne er i ovnen, kan du lave dressingen samt riste mandlerne.
Mandlerne skal ristes på en tør pande ved medium varme i ca. 5 minutter – hold godt øje med dem, de brænder nemt på!
Lad dem nu ligge og køle af på en tallerken.
Bland alle ingredienserne til dressingen i en skål og rør den godt sammen – tilføj evt. ekstra vand, hvis du ønsker den tyndere.
Når mandlerne er kølet lidt, hak dem nu efter præfereret størrelse.
Når bønnerne er færdige, tilføj dem så til et fad og dekorer med ønsket mængde dressing og mandler.