Her har du en dejlig nem dessert lige til den søde tand – helt uden brug af sukker! Specielt velegnet, hvis du har diabetes, PCO(S) eller bare gerne vil skrue lidt ned for sukkeret. Hvis du godt kan spise sukker, kan du i opskriften også sagtens bruge almindelig chokolade.
Du kan variere i valg af fyld, så det passer bedst muligt til dine præferencer. Du kan blandt andet bruge hasselnødder eller andre nødder, solsikkekerner eller andre kerner, hørfrø, chiafrø eller andre frø, kakaonibs, rosiner, gojibær eller andre tørrede bær, afskallede hampefrø, frosne blåbær eller andre bær, ymerdrys, müsli, havregryn eller andre gryn, ingefær, chili, lakrids eller frysetørrede bær.
Kun fantasien og smagsløgene sætter grænser!
God fornøjelse.
Opskriften
Til 2-4 personer
Forberedelse: 5 min. / Tilberedning: 30 min. / I alt: 35 min.
Ingredienser
- 100 g sukkerfri chokolade (svarende til 3 stk nellie dellie 70% chokoladebarer)
- 0,5 glas hasselnøddecreme med stevia (kan købes i fx Føtex)
- 100 g blandede nødder
Fremgangsmåde
Put barer og hasselnøddecreme i en silikoneform (størrelsen skal svare til ca. en halv rugbrødsform – enhver form hvor den stivnede masse kan vippes ud kan anvendes). Smelt det i mikroovnen, cirka 45 sekunder (almindelig ovn duer også, så tager det bare længere tid).
Hæld mandler i og rør rundt.
Sæt formen i fryseren/køleskabet, til det er stivnet.
Skær massen ud i stykker, der passer dig.
Super fed side, hvor opskrifternr sikkert skal prøves! Mangler dog lidt info om størrelsen på formene, man skal bruge. Kunne være rart, hvis det stod skrevet i opskriften, ellers alt godt! ?
Hej Diana.
Mange tak for din feedback, det sørger vi for at fokusere mere på fremover! Det giver god mening.
Tak fordi du følger med 🙂
Mange hilsner
Marie
Super spændende. Jeg er vild med det meste.
Skønt 🙂