E-numre og tilsætningsstoffer er det samme. Tilsætningsstoffer betegner en stor gruppe stoffer, som har specifikke egenskaber. De kan for eksempel forlænge holdbarheden eller være et farvestof.
E’et betyder, at alle tilsætningsstoffer, der er mærket, er omfattet af fælles regler i EU. Tallet i E-nummeret fortæller, hvilken kategori tilsætningsstoffet tilhører.
E-numre kategoriseres ud fra følgende:
E 100-199: Farvestoffer
E 200-299: Konserveringsmidler
E 300-399: Antioxidanter
E 400-499: Konsistensmidler, for eksempel emulgatorer, stabilisatorer, fortykningsmidler
E 500-: Andre stoffer
Kategorien andre stoffer indeholder blandt andet syrer, baser, salte, antiklumpningsmidler, aromastoffer, overfladebehandlinger og sødemidler.
Man godkender først et tilsætningsstof efter en tilstrækkelig videnskabelig undersøgelse, som beviser, at der ikke er nogen sundhedsskadelig virkning ved brugen af det pågældende tilsætningsstof. Herudover testes der for hvor store mængder, der er teknologisk er behov for, og derved hvor store mængder fødevaren bør indeholde.
Der kan opstå allergi for tilsætningsstoffer, men de er meget svære at teste for, da der findes så mange, og mange af dem dækker over det samme. Allergien kan mærkes ved, at eksem eller nældefeber forværres. Der kan opstå krydsallergier ved indtagelse af tilsætningsstoffer, men det sker oftest, hvis man i forvejen er pollenallergiker. Hvis du får allergi, er det ofte noget, der forsvinder med alderen.
Regler
Anvendelse af tilsætningsstoffer reguleres ud fra Europaparlamentet og Rådets forordning nr. 1333/2008, som omhandler fødevaretilsætningsstoffer, herudover findes der regler for mærkning i færdigpakkede fødevarer, forskellige specifikationer, nationale regler samt godkendelse af tilsætningsstoffer baseret på videnskabelige undersøgelser.
Der har i mange år eksisteret både danske og europæiske regler på området, men pr. 1. juni 2013 erstattede de europæiske regler de danske. Det er muligt at se den europæiske liste ved brug af databasen Food Additives, som løbende opdateres. Food Additives adgang skal dog købes.
Anvendelse
Når man som producent tilfører et tilsætningsstof til en fødevare, skal det anføres på indpakningen. Det kan enten anføres med E-nummeret eller en beskrivelse, for eksempel ved ligende angivelse: Farvestof: Quinolingult. Herudover skal det anføres, hvis der er nogle allergener ved tilsætningsstoffet, hertil skal kilden på allergenet også anføres.
Der er en række undtagelser for, hvornår tilsætningsstoffer ikke skal anføres på pakken:
– Hvis tilsætningsstoffet er overført fra én af ingredienserne i fødevaren ved fremstillingen, og stoffet derfor ikke har nogen teknologisk funktion i den færdige fødevare.
– Hvis tilsætningsstoffet bruges som teknisk hjælpestof i fremstillingsprocessen
– Hvis tilsætningsstoffet anvendes som opløsningsmiddel eller bærestof. Heller ikke hvis det er over for andre tilsætningsstoffer.
– Emballagens største overflade er mindre end 10 cm².
Det skal dog tilføjes, at disse undtagelser ikke gælder for svovldioxid, sulfitter eller stoffer, der er fremstillet af allergene ingredienser.
Når der bruges et tilsætningsstof i en fødevare, skal det pågældende stof tildeles en ADI-værdi. ADI står for acceptabelt dagligt indtag og betegner den mængde af stoffet, som man max bør indtage. Det udregnes ud fra, hvor stor en mængde af stoffet kroppen kan tåle hele livet pr. kilo kropsvægt, uden der kan forekomme sundhedsmæssige problemer ved indtaget. ADI-værdierne fastsættes ud fra dyreforsøg.
Hvis fødevaren er økologisk og indeholder tilsætningsstoffer, så kan stofferne både være naturlige og kunstige, så længe deres dyrkning ligeledes er økologisk. Et naturligt tilsætningsstof kan for eksempel være citronsyre, mens de kunstige for eksempel kan være farvestoffer.
