Hvis du gerne vil sætte fokus på dyrevelfærd, når du skal handle ind til dine måltider, så er her tre måder at gøre dette på.
Økologi
Økologiske varer betyder også, at dyrerne, som produkterne kommer fra, har haft et godt liv.
Du kan derfor have god samvittighed, hvis du køber økologisk kød, æg eller mælk. Desuden har danske dyr det bedre end udenlandske, da vores krav til landbrug generelt er højere end andre lande. Så hvis du ikke køber økologisk, så kan du i hvert fald købe dansk.
Du kan læse mere om økologimærket her.
Coops dyrevelfærdshjerte
Coops har udviklet deres eget dyrevelfærdsmærke, som skal gøre det nemmere for forbrugere at gennemskue, hvor høj en dyrevelfærd der har været for dyret før det er blevet til produktet i kølemontreren.
Coop skriver selv følgende om mærket:
“Mærkningsordningen er et dyrevelfærdshjerte, hvor varerne kan få mellem 1 og 4 hjerter, og den starter på et niveau, der ligger markant over dansk lovgivning og praksis. Varer med 1 hjerte kommer fra dyr, der står i stald, men som har mere plads og løsdrift end i standardproduktionen. Varer med 4 hjerter kommer fra dyr, hvor der gøres en ekstraordinær indsats for dyrevelfærd, som ligger ud over reglerne for økologi og friland“
Et alternativ…
Dyrenes beskyttelse går selvfølgelig også aktivt ind i denne debat. Du kan nemlig støde på varer i butikkerne, hvorpå der sidder en label med ‘anbefalet af dyrenes beskyttelse’. Netop varer anbefalet af dyrenes beskyttelse er et allerede velfungerende initiativ, som netop gør opmærksom på forskellige varer (også andet end kød), hvor dyrerne har haft det godt. Hver uge sender de en mail med den kommende uges tilbud, som de kan anbefale, man køber. Listen med varer inkluderer alle dagligvareforretninger og giver et fint overblik. Du kan desuden selv bestemme, hvilke typer varer, du gerne vil have på din liste.
Du kan læse meget mere om det her.