Det gode måltid – fødevarehierarkier?

Som jeg har været inde på tidligere i denne miniserie (Det gode måltid – ”en definition?” og ”hvordan?”), er vores opfattelse af et måltid i høj grad påvirket af den kultur vi lever i. Vores opfattelse af hvad som er ”rigtigt” dannes på baggrund af madkulturen, den viden vi har om maden, samt de erfaringer vi gør os med den. Så hvad ligger til grunds for måden vi bruger fødevarerne på?

“Rigtige” og “forkerte” fødevarer

En madkultur består af en række normer. Du kender det selv; i den danske madkultur kan du lynhurtigt vurdere, om et måltid er passende til situationen, om det er “rigtigt” eller “forkert”, ved at se på fx rettens indhold, servering eller rammerne omkring måltidet. Overskrides normerne er der risiko for, at måltidet eller situationen fremstår forvirrende eller i et negativt lys. Kan man fx forvente aftensmad hvis festen starter klokken 19, og kan man nøjes med at dække op med kaffekopper og kagegaffel, når man inviterer til klokken 12?

Dog har vi en ting tilfælles over store dele af verden, og det er måden hvorpå vi rangordner fødevarer.

Rangordning af fødevarer

Katherine O’Doherty giver et bud på hvordan vi prioriterer fødevarerne, og hun tilsidesætter rækkefølgen med måden vi prioriterer vores måltider. Altså passer den plads fødevarerne placeres på i hierarkiet, til den måde de prioriteres i måltidet af samme rangorden.

Det ligger i vores kultur, at vi ikke betragter alle måltider som lige vigtige. Det ses ud fra blandt andet det arbejde vi ligger i dem – tiden, prisen og tilberedningsmetoderne. Og selvfølgelig råvarerne – fødevarerne.

I hver kategori i fødevarehierarkiet rangordnes fødevarerne yderligere. Eksempelvis rangerer hele kødudskæringer højere end pølser og bacon, som igen er højere end mælkeprodukter. Æblejuice ligger højere end æbler, og hele korn højere end havregryn.

Vil du lave et måltid udover forventningen?

Vil vi gøre lidt (eller meget) ekstra ud af måltidet, kan vi servere det med fødevarer som ligger højere i hierarkiet end det trin måltidet befinder sig på. Altså inddrager de måltider som fremstår positivt ofte fødevarer højere på rangstigen, mens de som fremstår negativt, bryder normerne og henter fødevarer lavere på rangstien, end det forventes. Serverer man eksempelvis havregrød til aftensmad, kan man næsten forestille sig gæsternes rynkede øjenbryn, hvorimod man skaber positive reaktioner ved at supplere morgenmaden med bacon, æg og juice.

Disse hierarkier er ofte ubevidst med i vores overvejelser når vi planlægger måltider. Men vil du være sikker på, at du skaber ikke bare tilfredshed, men du i en særlig anledning har lyst til at bryde normerne og overraske, kan du skæve til fødevarehierarkierne i din planlægning.

Kilder: “Mad, mennesker og måltider” af Holm og Kristensen, afsnittet “Hvad er rigtig mad?” af Katherine O’Doherty Jensen