Hjemmedyrkede spirer og spiring af frø er blevet populært igen. At lave sine egne spirer er både nemt, billigt og let at gøre økologisk (køb blot økologiske frø). Spirer er både næringsrige, smagfulde som tilbehør og super fine som dekoration.
En spiseske frø bliver nemt til en håndfuld spirer, og dét bliver hurtigt billigere end at købe dem færdige i supermarkedet. Samtidig er det sjovt at følge dem i processen og at se dem blomstre.
Spirer får især opmærksomhed fordi de er næringsrige, og fordi de kan bidrage til en sund og varieret kost med deres høje indhold af enzymer, vitaminer og mineraler.
Frøets potentiale
Under spiring frigives frøets næringslager – dets ”potentiale” – for at det kan blive til en udvokset plante. Denne frigivelse i frøet stimuleres gennem iblødsætning hvor mange næringsforøgende processer igangsættes og hermed gør spiring til en attraktiv “tilberedningsmetode”.
Spirer kan anvendes i mange retter, eksempelvis i salater, som topping på suppe, i wokretter, på/i forskellige slags brød eller som fyld i frikadeller (både veganske og animalske!). De er også super flotte som pynt, når du skal lave det sidste finish på en ret du har tilberedt.
Spirers næringsindhold
Spirer har et højt indhold af næringsstoffer i forhold til deres vægt og kalorieindhold.
Ved spiring formindskes frøenes indhold af kalorier og kulhydrater, og stivelsen forvandles til sukker. Samtidig ændres mættede fedtstoffer til de sunde flerumættede. Proteinindholdet forøges og proteinerne nedbrydes til mindre og lettere optagelige dele. Spirer er en god kilde til vegetabilsk protein, fx indeholder lucernespirer 12,4 g protein per 100 g, ift. kylling med 15,6 per 100 g (dog er spirer utrolig lette vægtmæssigt, hvorfor du skal spise rigtig mange, hvis du spiser dem for at få protein).
Disse processer gavner vores evne til at fordøje spirernes bestanddele og optage deres næringsstoffer.
Som spiren vokser øger den sit indhold af forskellige vitaminer som fx A- og E-, men især C-vitamin. I nogle spirers tilfælde mangedobles indholdet af C-vitamin i forhold til indholdet i de oprindelige frø.
Spirer har et stort indhold af mineraler og danner selv en stor mængde af stoffet klorofyl, som giver planter sin grønne farve, når frøet udsættes for sollys. Ved indtag hjælper klorofyl med at rense og ilte blodet, hvilket desuden er gevinsten ved at drikke hvedegræsjuice.
Kort sagt: Processerne øger indholdet af næringsstoffer og deres tilgængelighed.
Læs også: Tilberedningsmetoder #5: Syltning
Hvilke frø kan spires?
Man kan skelne mellem to typer af spirer: De som bliver til små grønne planter, og de som spires kort til de er blevet et korn, frø eller en bønne med en lille hale.
Du kan spire de fleste frø, korn og bælgfrugter. Dog skal du være opmærksom på, at nogle bælgfrugter har et stort indhold af lektiner (naturlige giftstoffer), som kun nedbrydes ved kogning og derfor ikke bør anvendes til spiring. Ligeledes bør du være opmærksom på, ikke at spise grønne boghvedespirer, fordi de indeholder fagopyriner, som er problematiske i forhold til at beskytte hud og øjne imod solen (du kan undgå grønne frø spirer ved at spire i mørke).
Eksempler på spireregnede frø:
– Alfalfa/lucernefrø, kløver, bukkehorn, radise, hørfrø, karse
– Adzuki bønner, linser, mungbønner, kikærter, ærter (disse indeholder ikke lektiner)
– Kamut, hvede, spelt, byg, naturris (brune ris)
LÆS OGSÅ: Tilberedningsmetoder #2: Vandstegning
Spiring – hvordan?
At dyrke sine egne spirer er i virkeligheden ganske simpelt. Kort sagt: Frøene iblødsættes, sættes til at spire og skylles jævnligt herimens.
Du kan dyrke spirer i spirebakker, spireposer, spiremaskiner og syltetøjsglas. Du kan endda let lave et spireglas selv, se hvordan her.
Men endnu nemmere, kan du benytte dig af en si, evt. en finmasket (afhængig af frøenes størrelse), og en skål til overskydende vand.
Spiretips:
– Forsøg dig først med lette spirefrø som fx lucernefrø, grønne linser, mungbønne eller bukkehornsfrø
– Tjek optimal iblødsætningstid, spiretid, skylning og spiremetode for dine valgte frø. Lav evt. en søgning på “soak and sprout charts” på google eller tjek friskespirer.dk
Kilder: ”MAD” af Ingeborg Suhr, “Den lille levnedsmiddeltabel” af DTU Fødevareinstituttet, ”Spiselige spirer” af Per Sellmann, ”Spireguide” af rawandmore.dk, friskespirer.dk, MadMedMindreKemi.dk (facebookopslag 31/8 2015)
