Her er en nem og lækker spidskålssalat, som nemt kan bruges som tilbehør til flere forskellige retter. Den indeholder få ingredienser, men den smager dejligt.
Spidskålen kan skiftes ud med almindelig salat, men fra juni til oktober er spidskål i sæson, så der smager den aller bedst, og så er det ovenikøbet også billigere at købe efter sæson.
På billedet ovenfor er portionen halveret og brugt som aftensmåltid.
Opskriften
2-3 personer
Ingredienser
- 1/2 stk spidskål
- 1 stk æble
- 2 stk appelsiner
- 1 stk granatæble
Fremgangsmåde
Start med at skylle æblet og spidskålen. Æblets kernehus fjernes, og æblet skæres i tern. Spidskålen skæres i tynde, mundrette strimler. Skræl appelsinen og skær den i tynde skiver. Skær granatæblet over og tag kernerne ud. Kernerne kan nemt tages ud i en skål vand, så slipper man også for den røde farve i hele køkkenet.
Det hele kommes i en skål og serveres straks. Brug gerne nogle af kernerne som pynt på toppen.
Tip! Hvis du vil lave salaten i forvejen, så kom granatæblekernerne i en skål for sig, da de ellers vil farve det hele rødt.