Hjælp til at håndtere sukkertrang

Sukkertrang? Den har vi vidst alle stiftet bekendtskab med. Og især i eftermiddagstimerne, eller når vi hen på aftenen dejser om i sofaen.

Ofte taler vi om sukker og sukkerholdige produkter som madvarer, der har en magt over os. Som noget vi er afhængige af. Men der er faktisk ikke noget, der rent videnskabeligt taler for, at vi kan lide af sukkerafhængighed. Derimod kan sukkertrang skyldes dine madvaner og spisemønstre. Jeg kender fra mig selv, at den kan være resultat af for lavt blodsukker, vaner eller manglende beskæftigelse. Er du bevidst om dine vaner?

LÆS OGSÅ: Din last eller lyst? De ord du vælger kan bidrage til madstress og dårlig samvittighed

Sukkertrang, mad- og spisevaner

Et skridt på vejen til at håndtere din lyst til sukker – eller din vane for at spise sukker er at identificere årsagerne bag den.

Lyst til sukker som konsekvens af andre spisevaner

Når vi taler om lysten til sukker, kommer vi ikke udenom vores livsstil. Vores livsstil omhandler for eksempel de tidspunkter, vi spiser på, størrelsen på vores måltider, og hvad vi spiser. De spiservaner, vi har, kan påvirke vores blodsukker, så vi eksempelvis har lyst til sukkerholdige kager eller sager hen på eftermiddagen eller om aftenen. Et højt indtag af simple kulhydrater til frokost (eksempelvis hvidt brød, pasta eller sukker) kan give store udsving i vores blodsukker. Og så får vi hurtigere lyst til de letoptagelige kulhydrater igen, for eksempel i form af sukker. Der kan altså være tale om andre vaner, som påvirker din lyst til sukker. Læs mere om kulhydrater og blodsukker her.

Kulturens magt: Skal vi spise for at “hygge os”?

Der kan også være kulturrelaterede årsager bag sukkertrang. Både en overordnet samfundskultur, kulturen i familien eller på arbejdspladsen. Især danskere kender nok så godt til ordet “hygge”. For eksempel til mødet på arbejdet, i sofaen, eller hvis vi sidder i toget. For mange kommer hyggen først rigtigt til udtryk, når vi samles om det, vi alle til en vis grad har tilfælles; mad. Det kan være på kaffedaten, foran flimmeren eller til fredagsmødet. Med den sociale relation følger ofte et vist element at samles om, som er med til at understrege hyggen og bestemme kvaliteten af situationen. Her vælger vi ofte de søde sager.

Fordi nogle vaner er betingende af kulturen, glemmer vi sommetider at spørge os selv, om vi overhovedet har lyst til de søde sager. Sommetider er det blot en selvfølge, at de skal være der.

Følelsernes spil – kedsomhed, understimulering eller noget helt tredje?

Sommetider kan vores følelser være årsagen til, at vi tyer til de søde sager. Enten fordi vi er kede af det eller på den ene eller anden måde har brug for et lille humørmæssigt boost. Det er nemlig sådan, at hvis hjernen kan forudse en gode ved at indtage eksempelvis chokolade (smager godt) aktiveres belønningssystemet i hjernen, så hormonet dopamin udskilles, og vi føler velvære.

Det kan også være, at du oplever en følelse af rastløshed eller nervøsitet og spiser på baggrund deraf? Jeg kender fra mig selv, at når jeg er nervøs eller rastløs, har jeg behov for at gøre bare et eller andet. Og måske det så er at åbne køleskabet eller at fjerne opmærksomheden fra nervøsiteten ved at spise sanseløst. Min opfordring til dig er at forsøge at lægge mærke til, hvilke følelser der er på spil i din krop, når du mærker lysten til sukker.

LÆS OGSÅ: Lider du af dårlig samvittighed?

Hvad kan jeg gøre?

Som tidligere nævnt er en måde at gribe “trangen” til sukker an på at blive opmærksom på, hvor den stammer fra. Prøv at identificere årsagerne til din sukkertrang med baggrund i ovenstående punkter, når du føler den. Når først du har en idé om, hvorfor den opstår, er det lettere at håndtere den. Jeg har samlet nogle små råd, tricks og alternativer, som har hjulpet mig, og som forhåbentligt også kan hjælpe og inspirere dig til at håndtere din lyst til sukker, når først du forstår hvorfor den dukker op. De simple og konkrete tricks kan du læse i indlægget her.

Når du går igang med denne process, vil jeg anbefale dig at gå til den med nysgerrighed og omsorg for dig selv. Hvis du sætter mål for, hvor lidt sukker du vil spise, håber jeg, at du vil tale pænt til dig selv undervejs. Det kan være svært at ændre vaner og madvaner, og hvis man er vant til at spise sødt hver aften, er det vigtigt at lave små og realistiske mål. Ros dig selv for de fremskridt, du gør, istedet for at slå dig selv i hovedet med grimme ord om, hvorvidt du “kun” eller ikke formåede dit eller dat.

LÆS OGSÅ: Konkrete tips til at håndtere sukkertrang

Kilder: “Den afhængige hjerne” af Fink-Jensen m.fl., “Sensorisk teori” af Michael René. Morten Elsøe “‘Sukkerafhængighed’ findes ikke“. Carrotstick.dk – “Motivation – en fysiologisk forklaring”.