Her kommer en opskrift på den gode klassiker – æbleskiver. I denne opskrift er de klassiske æble skiver dog gjort en smule sundere ved blandt andet at lave dem på rismel og havregryn.
Derudover er opskriften helt uden animalske produkter, altså vegansk!
Æbleskiver var oprindeligt æbler vendt i mel, som blev stegt på panden. Efter halvandet århundrede kom æbleskivepanden ind i billedet, blandt andet igennem H. C. Andersens “Krøblingen”. Frk. Jensens kogebog fra 1901 forklarede, at der skulle bruges æblemos eller æblestykker i dejen, og det betegnes som den oprindelige opskrift. Selvom der ikke længere nødvendigvis er æbler i æbleskiver, så er navnet holdt ved.
I opskriften benævnes, at der skal auqafaba (vandet fra kikærterne) i æbleskive-dejen, men hvis du ikke har dette, kan du ligeledes tilsætte 8 æggehvider. Det vil give omtrent samme effekt. Ydermere kan du i stedet for 1 tsk. xanthan gum blot tilføje 2 tsk. bagepulver.
Se også jule-opskriften bløde cookies med citron og kanel.
God fornøjelse, og glædelig jul fra Carrotstick redaktionen.
Opskriften
Ca. 50 stk.
Ingredienser
- 320 g rismel
- 200 g havregryn (blendet)
- 1 L havremælk
- 8 spsk aquafaba
- 4 spsk vaniljesukker
- 1 revet økologisk citron, skallen
- 1 tsk kardemomme
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk Xanthan gum
- 0,5 tsk salt
- 20-30 g olie til pensling (evt. smagsneutral kokosolie)
- 1 revet æble (uden skræl)
Næringsindhold
Fremgangsmåde
Pisk aquafaba (eller æggehviderne) stive og bland dem med de øvrige ingredienser. Pensl hvert hul i æbleskrivepanden med olie og bag æbleskiverne ved middel til høj varme. Hvis du bruger en teflonpande, kan du mindske brugen af olie. Vend æbleskriverne med en strikkenål eller andet med samme form. Æbleskiverne vendes ved at stikke nålen ind i siden og dreje rundt. Det tager altid et par forsøg, før det lykkes, hvis det er første gang, du prøver.