Efterår er grødtid. Selvom de fleste automatisk tænker morgenmad, når de hører ordet grød, så er grød faktisk meget mere end det. Grød smager fantastisk, og man kan lave et utal af variationer. Og grød kan sagtens nydes til aftensmad. Prøv for eksempel denne skønne svamperisotto med persille.
Opskriften
4 personer
Ingredienser
- 1 løg
- 1/2 squash
- 250 g svampe
- 1/2 pose risottoris
- 0,5-1 dl parmesanost, revet
- 1 dl persille
- 1 dl hvidvin
- Ca. 8 dl vand
Fremgangsmåde
Klargør alle grøntsagerne. Svits derefter løg og risottoris i en smule olivenolie og en klat smør. Hæld hvidvin i retten. Tilsæt vand lidt af gangen i takt med, at det trænger ind i risene. Tilsæt derefter svampe, asparges og parmesanost efter cirka 15 minutter. Rør videre i retten. Når risene har den rette konsistens tilsættes persille.