Hvad er hvedegræs?
Hvedegræs ligner mest af alt bare græs, som vi kender det. Men de små hvedegræsstrå der vokser i det meste af Europa, indeholder store mængder af naturlige næringsstoffer, vitaminer, mineraler og antioxidanter. Med et daglig indtag styrker du dit fordøjelsessystem, immunforsvar og ikke mindst forsyner din krop med et højt indhold af protein, fibre og dermed god energi.
Læs mere om hvedegræs og hvordan det kan anvendes HVEDEGRÆS – ET SANDT VIDUNDER
Hvedegræs smoothie – en sund start på dagen
Der er ikke noget mere fantastisk end at kunne kaste sine ynglings grøntsager og frugter i en blender, og stå med en lækker smoothie i hånden 2 minutter efter.
Det er en nem og hurtig måde at sørge for, at man får nok grønt og frugt om dagen.
Fødevarestyrelsen anbefaler nemlig at vi spiser 600g frugt og grønt om dagen og det er faktisk ret meget, hvis man ikke lige har tid og overskud til at skrælle og skære hver eneste dag. Derfor kan en smoothie om morgenen være en god og hurtig løsning til en masse kærlighed og næring til kroppen.
Med 300g spinat er du allerede halvvejs i målet om de 600g om dagen.
Dog skal man være opmærksom på, at når man blender grøntsager og frugter sker der en oxidering (iltning), hvilket forårsager et tab af næringsværdien netop fordi, at vitaminer og enzymer er meget ilt-følsomme. Men det er klart bedre at lave smoothies end slet ikke at spise samme antal grøntsager og frugter om dagen. Du vil stadig få en masse gode vitaminer, mineraler og næring. Så blend du bare løs, men husk også at spise en masse grøntsager og frugter i løbet af dagen og gerne i rå tilstand, så du sikrer dig en god næringsværdi.
Opnå en endnu større bombe af vitaminer og mineraler i smoothien med et brev hvedegræs eller to og skab den perfekte balance, der samtidig bidrager med en masse fibre.
Hvedegræs er specielt rig på vitamin A, B5, B12, E vitamin, magnesium, fosfor og kalium.
Derudover indeholder hvedegræs klorofyl, som er plantens kraftcenter. Klorofyl bidrager med at øge mængden af røde blodlegemer, sådan at ilten i kroppen bedre kan transporteres rundt. Hvedegræs indeholder et utroligt højt niveau klorofyl sammenlignet med andre grøntsager – eksempelvis 7,5 gange mere end broccoli.
Se også opskriften Hvedegræs yoghurt