GDA står for guideline daily amount, som på dansk er vejledende dagligt indtag. GDA-mærkningen blev, som en del af en EU-forordning omkring fødevaremærkning, en frivillig ordning i efteråret 2011 i Danmark.
GDA er en illustration på forsiden af fødevareemballagen. GDA viser indholdet af energi, sukker, fedt, mættet fedt og salt i en portion mad eller drikke. Herudover vises mængden i forhold til den mængde, der er passende at spise på en dag for en gennemsnitslig kvinde. Her tages der udgangspunkt i et dagligt indtag på 2000 kcal.
GDA skal ses som et supplement til næringsdeklarationen på bagsiden af fødevareemballagen.
Den føromtalte portionsstørrelse kan variere fra produkt til produkt, og varierer desuden imellem samme fødevarer eller drikkelse. Dette betyder, at portionsstørrelserne kan være 200 ml for et glas juice, en skrive brød, en kiks, 30 g nødder eller 125 g yoghurt. Hvis fødevaren eller drikkelsen findes i en ”single serve”, vil portionsstørrelsen variere fra samme produkt, som købes i en stor pakning med mange portioner. For eksempel skal en halv liter cola deles op i to portioner af 250 ml, mens en dåse cola betegnes som en portion. Dette forklares med, at man ikke kan lukke dåsen igen, og derfor betegnes den som en portion. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at der ikke kan sammenlignes produkter indenfor samme fødevaregruppe. Vær derfor opmærksom på, hvor stor portionen er på emballagen.
På næringsdeklarationer, bruges der 100 g som angivelse, mens der hos GDA bruges portionsstørrelser. Derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på denne forskel, og herved også de forskellige værdier for fedt, sukker, salt og andet.
Herudover er der problemer med portionsstørrelserne, da de bygger på en gennemsnitslig kvinde, hvormed de ikke passer til mænd og bør. Derfor kan man for eksempel ikke regne med sukkerindholdet i morgenmadsprodukter til børn.
Selve portionsstørrelsen er desuden ikke optimal. En portion på 30 g af et morgenmadsprodukt er ofte urealistisk, i forhold til den mængde man ubevidst selv hælder op. Derfor kan det se ud som om, at producenten prøver at snyde forbrugeren til at tro, at produktet er sundere, end det reelt er.
Sukkerindholdet hos GDA-mærkningen skelner ikke mellem tilsat sukker og naturligt sukker. Derfor vil et æble få en højere procentdel sukker end de fleste morgenmadsprodukter. Det er derfor en god ide at have sine kritiske sans med sig, hvis man vil købe ind efter GDA mærkningen.
