Disse linsedeller smager rent faktisk som om der er kød i. Salatosten er med til at give en dejlig umamismag sammen med løg, linser og friske krydderurter. Du vælger selv, hvilke krydderier du vil putte i – jeg vil anbefale karry, paprika, spidskommen, løgpulver, hvidløg og/eller hvad du ellers godt kan lide. De fungerer ideelt til både frokost, aftensmad, mellemmåltider og madpakken.
Opskriften
10 stk.
Forberedelse: 40 min. / Tilberedning: 10 min. / I alt: 50 min.
Ingredienser
- 1 dl sorte linser (tørvægt)
- 1 stk løg
- 2 stk æg
- 5 spsk havregryn
- 3 spsk mel (fx fuldkornshvedemel)
- 1/2 pakke salatost ('feta')
- 1 bundt persille
- 1 tsk salt
- 5 tsk valgfri krydderi
Næringsindhold
Pr. stk.
Kalorier
76
Protein
5g
Kulhydrat
7g
Fedt
3g
Fremgangsmåde
Kog linserne. Hak løg og persille fint.
Bland sammen med de øvrige ingredienser.
Rør “farsen” godt sammen og form dellerne.
Steg dem gyldne i smør eller olie (helst smør pga. smagen).
Wauw de er lige kommet på madplanen til i aften:) men mon de kan fryses?
Hej Pia
Det er bare skønt at høre! 🙂
Mht. til nedfrysning, har vi ikke selv prøvet det, men det mener jeg ikke der skulle være noget i vejen for 😉
Mange hilsner
Marie Klee
Hejsa
Tak for dine fine opskrifter.
Hvor mange gram feta skal der i Krydrede linsedeller?
Hilsen Lisbeth
Hej Lisbeth
Jeg vil anbefale omkring 150 gram.
Mange hilsner
Marie