Bollerne indeholder meltyper, der kan findes i store supermarkeder, i helsekosten og på nettet. De er lidt dyrere i indkøb, men holder til en del bagninger. Derudover skal du bruge den gule FiberHusk, der er mere findelt og suger mere væske end den grønne, hvilket gør den bedre til glutenfri bagning.
Ønsker du mere inspiration til glutenfri bagning, kan du prøve nogle af nedenstående opskrifter:
Glutenfri stenaldermuffins
Glutenfri proteinboller
Glutenfri minitærter med vanilleskyr
Opskriften
10 stk
Ingredienser
- 75 g hirsemel
- 75 g fuldkornsrismel eller glutenfri havremel
- ekstra mel til æltning
- 2 spsk gul FiberHusk
- ½ tsk salt
- 1 tsk tørgær
- 1 stk stort æble
- ½-1 tsk kardemomme
- 1 spsk kokosolie eller smør
- 4 dl lunkent vand
- Æg eller mælk til pensling
Fremgangsmåde
Skær æblet i små tern, og bland dem med alle de tørre ingredienser.
Smelt kokosolien, og rør det i sammen med vandet.
Rør det hele godt sammen, og lad det hæve 30 minutter.
Brug en ske og vand til at forme ti boller og lad dem efterhæve yderligere 30 minutter.
Tænd ovnen på 200 grader.
Pensl bollerne med æg eller mælk, og bag dem cirka 45 minutter, til de er gyldne og lyder hule, når man banker i bunden af dem.
Hey, hvor mange kalorier Per bolle?