Dette er et gæsteindlæg fra Lykke Jensen, som er kostvejleder, personlig træner og coach. For Lykke handler det ikke om hvorvidt hendes klienter spiser skyr eller havregryn til morgenmad. Det handler om alle de måltider (og mellemmåltider) som bliver spist på følelser. Og noget vi med rette kan konstatere er, at det er noget de fleste af os har tendens til uanset om vi bliver overvægtige eller ej. Lykke skriver meget om emnet fordi hun, lige som os her hos Carrotstick ser, at den tilgang de fleste kostvejledere har er: Spis mindre end du forbrænder = et vægttab. Og den tilgang kan være ødelæggende i forhold til den klient som igen ikke lykkes med at tabe sig. Det er kun kostvanerne som er ændret – ikke psyken og de behov som ligger til grund for overspisningen. Den tilgang ønsker vi at ændre, så livet for dem, som drømmer om et vægttab, stadig er skønt at leve selvom de ikke spiser alt de har lyst til.
– Marie Klee, redaktør hos Carrotstick.dk
Har du mærkelige spisevaner?
– som du ikke kan forklare?
Et af de spørgemål jeg oftest får i forbindelse med mine coachingsessioner er:
”Hvorfor kan jeg sagtens spise normalt når jeg er sammen med andre, mens jeg har tendens til at spise en masse når jeg er alene? Hvad er det for nogle mærkeligt spisevaner og hvad kan jeg gøre ved dem?”
Faktisk er dine spisevaner ikke så mærkelige igen og du er ikke alene om at have dem. Ofte gør du ikke noget i dit liv, uden der er en god grund (også selvom du ønskede at du ville lade være med det). For mange mennesker er overspisning forbundet med dårlig samvittighed bag efter, men du ville ikke gøre det hvis ikke du også fik noget positivt ud af det. Det samme gælder planen om en løbetur, som endte på sofaen. Du får noget positivt ud af at lade være.
Spiser du mere når du er alene?
Der kan være flere grunde til at du spiser mere når du er alene (eller spiser mere end du har brug for), men først og fremmest får du et vigtigt behov opfyldt når du spiser. Det er en kæmpe fordel at kigge nærmere på hvad det er for et behov maden dækker hos dig. Når du ved hvad det behov er, kan du også finde en anden måde at få det behov opfyldt end ved at spise. Nogle af de behov der oftest dukker op når vi snakker spisevaner er hygge, fortjeneste eller tryghed og trøst fx i forbindelse med flugten fra ensomhed eller ked-af-det-hed.
Du er ikke alene
Overspisning er noget de fleste mennesker kender til i et eller andet omfang, og det behøver ikke, at være forbundet med overvægt. Rent fysisk får du en lille belønning i hjernen når du spiser lækker mad. Belønningen som sker i hjernen, kommer af de stoffer som bliver frigivet, når du spiser. Det er især opioider, dopamin og serotonin som er stoffer der også er forbundet med glæde, ro, nydelse og stressreducerende. Lyder det ikke rart? Nydelse og stressreducerende. Det vil jeg da gerne have mere af. Dette kan være den fysiske grund til at spise selvom du ikke nødvendigvis er sulten. Der er dog også en psykisk grund til at spise mere.
Personligt kan jeg overspise, når jeg skal hygge. Jeg kan se at det er et tema som går igen i hele min familie og jeg er helt sikker på, at nogle af mine vaner stammer fra min opvækst. Jeg husker sætninger som: Skal du ikke lige have én mere? Jamen, kan du ikke lide det? Du skal spise det op, du har taget på tallerkenen. Disse sætninger blandet med konceptet ”fradagsslik”, så har du en god cocktail af total madforvirring og endnu flere grunde til at spise. Fordi mere mad er lig med mere hygge. Hvis ikke jeg holder mit fokus på mig selv og mit velvære, så har jeg hurtigt spist en kasse Blomme i Madeira uden at blinke. For at minimere min overspisning har jeg brug for at finde en ny overbevisning omkring min hygge. Er det virkelig rigtigt, at jeg ikke kan hygge uden en kasse Blomme i Madeira?
Det virker desværre ikke
Problemet med at vi spiser på vores følelser er, at maden alligevel ikke løser vores problem. Føler du dig ensom før du spiste, er der stor chance for, at du også stadig føler dig ensom efter. Måske endda toppet op med den dårlige samvittighed over at du har spist for meget. Det er bare en lindring af følelsen i øjeblikket – Som at tisse i bukserne for at holde varmen. Eftersom den dårlige samvittighed ofte er så stort et emne, når vi snakker slankekure, så er der også stor chance for, at du ikke er tilfreds med din nuværende måde at reagere på. Hvis du var tilfreds, ville du ikke få dårlig samvittighed bagefter.
Hvad vil du i stedet?
Hvis fx du spiser fordi det opfylder dit behov for at hygge, så er det værd at se på: Hvad kan du gøre i stedet for at spise, når du vil hygge? Hvad vil ellers gøre dig tilfreds? Er det en gåtur, et fodbad, et telefonopkald til en god veninde, et varmt bad eller en kop te og en god bog med levende lys?
Eller når du savner trøst, hvad er så en bedre måde at trøste dig selv på? Hvad er det egentligt du har brug for i øjeblikket, som ikke er mad?
Dine drømme har en pris
Husk at du får noget positivt ud af alt du gør i dit liv. Dette er uanset om du råber ad dine børn, skændes med din mand, spiser mere når du er alene eller ligger på sofaen når du har planlagt at træne. Vil du ændre noget i dit liv, så kan du altid starte med at se på hvilket behov du får opfyldt ved at gøre det. Ofte er vi nemlig slet ikke interesseret i at betale den pris, det koster os, at opfylde vores behov på den måde vi gør det nu. Det koster os nemlig vores drømme. Spørgsmålet er om du vil betale den pris?
