Matas stribede produkter har for nogle år tilbage fået en naturlig serie, hvor der ikke bliver brugt parabener eller farvestoffer. Produkterne kan fås både med og uden parfume, hvor serien Matas Natur Havtorn & Blåbær er med parfume. Alle produkterne i serien Matas Natur er Svanemærket. Kender du ikke til Svanemærket, kan du læse mere om det her.
Generel vurdering af serien
Jeg bruger serien Matas Natur til dagligt, dog den variant, der ikke indeholder parfume, da jeg ikke bryder mig om den kunstige duft, der ofte følger med parfumetilsatte produkter. Dog vil jeg påpege, at den generelle duft i disse produkter ikke er gennemtrængende, og derfor ikke noget, der overordnet generede mig. Jeg oplevede dog, at der var en gene ved nogle af produkterne, som jeg vil uddybe i denne produkttest.
Salt bodyscrub
Jeg synes ganske godt om denne bodyscrub. Jeg har ofte stødt på meget olierede udgaver af salt bodyscrubs, men denne fedtede ikke på samme måde, som jeg tidligere har oplevet. Dog vil jeg påpege, at huden efterfølgende føles mere fedtet end normalt, og derfor vil jeg ikke anbefale at bruge den oftere end en gang ugentligt, så kroppen får lov at gendanne sit eget fedtlag. Men det er trods alt en smagssag.
Pris: 84.95 kr. for 200 ml.
Body lotion
Denne body lotion gennemfugter huden rigtig godt. Den har fået lov at komme på den ultimative test her i vintermånederne, hvor min hud er mere tør og sart end resten af året, hvilket den har klaret fejlfrit. Parfumen er meget mild, og ikke noget, der generede mig, selvom jeg brugte den dagligt. Derfor er den helt klart anbefalingsværdig.
Pris: 84.95 kr. for 400 ml.
Rensemousse
Den første uge, jeg brugte denne mousse, var jeg meget positivt overrasket over dens egenskaber til at rense huden, men jeg følte ikke, den kom godt nok i dybden i forhold til andre produkter. Da jeg har testet produkterne hen over den sidste måned, så har min hud også været mere sart grundet vinteren, og moussens mildhed har i den forbindelse været god. Hvis produktet skal bruges som en daglig rensemousse, synes jeg ikke, at den går nok i dybden. I tillæg til dette, begyndte produktets parfume at genere mig efter et stykke tid, og jeg oplevede, at den lugtede surt. Denne oplevelse kan skyldes, at jeg ikke i forvejen bryder mig om parfumeret ansigtspleje, og derfor vil jeg anbefale den variant uden parfume.
Pris: 74.95 kr. for 150 ml.
Skintonic
I samspil med rensemoussen oplevede jeg, at produkterne rensede min hud ren, men den kom ikke tilstrækkelige i dybden efter min smag. Jeg synes godt om, at denne skintonic ikke virkede sprittet på min hud, og den efterlod huden fugtet.
Pris: 64.95 kr. for 200 ml.
24h ansigtscreme
Denne ansigtscreme er en rigtig god nat- og dagcreme, som viste sig at kunne holde distancen over for vinterkulden. Det synes jeg, at mange budgetvenlige cremer har svært ved, og derfor vil jeg anbefale den.
Pris: 89.95 kr. for 50 ml.
Min vurdering
Jeg synes, at produkterne levede op til mine forventninger, som var at de skulle kunne rense og fugte. Herudover forventede jeg at få en serie, som ikke fik min sarte hud til at slå ud, hvilket den også levede op til.
Selvom jeg ikke var helt oppe at ringe omkring rensemoussen, så synes jeg, at alle produkterne var nemme at bruge, føltes gode på huden samt rensede og gennemfugtede min hud. Jeg synes, det er dejligt, at der kommer flere naturlige alternativer inden for hudpleje, som ikke koster en formue. Ud fra dette faktum, synes jeg, at produkterne er et godt alternativ til dyre mærker. Derfor vil jeg også gerne anbefale serien til dig, som gerne vil have en naturlig hudplejeserie, men som stadig forventer en vis standard, og gerne vil kunne se resultater med de produkter, som du bruger.
Serien får fire ud af fem gulerødder, da jeg ikke var 100 % tilfreds med serien i forhold til effekten og parfumen, men dermed ikke sagt, at jeg ikke vil anbefale den, af de grunde jeg har skrevet ovenfor.
Alle produkterne i serien kan købes her.
Tak til Matas for at sende produkter til test.