FODMAP-diæten er den nyeste diæt til de mange som hver dag lider af oppustethed, smerter, vekslende afføring og andre mavegener, som ikke kan relateres til andre sygdomme/allergier, også kaldet irriteret tyktarm. Diæten begynder så stille at vinde indpas i behandlingssammenhænge og dens virkning er lige nu grundlag for meget forskning.
Diæten synes at virke for rigtig mange med ovenstående symptomer, hvilket gør at FODMAP-diæten virker til at være en lovende behandlingsmulighed fremover. Hos Diætisthuset der er landets største kæde af kliniske diætiser, har de rigtig mange kunder med irriteret tyktarm. Her ser de også at mange af deres kunder markant mindsker mange af deres symptomer ved at følge kostprincipperne fra FODMAP-diæten.
Essensen i FODMAP-diæten er at undgå visse kulhydrater – især kortkædede kulhydrater der bl.a. findes i hvidt brød, slik og frugt. FODMAP står for ”fermenterbare oligo-, di- mono-sakkarider og polyoler” og disse dækker over:
– Fruktose (frugtsukker)
– Laktose (mælkesukker)
– Fruktaner (frukto-oligokkarid)
– Polyoler (sorbitol, xylotol, mannitol, maltitol som bl.a. findes i tyggegummi)
– Galakto-oligosakkarider (raffinose)
Disse findes i mange fødevarer og derfor er det nøje kortlagt, hvilke fødevarer man kan spise, og hvilke man i en periode skal undgå. Listen over fødevarer, som skal udelukkes, er lang og det er nødvendigt at sætte sig godt ind i principperne inden start.
Diætens forløb indebærer en periode på 6-8 uger, hvor alle FODMAPs udelukkes, hvorefter hver gruppe og fødevarer introduceres til kosten igen i små mængder. Får man tilbagevendende symptomer skal alle FODMAPs udelukkes igen i et par dage, hvorefter en ny introduktion opstartes. Efterhånden får man sig en liste over, hvad man kan tåle og hvor meget. Denne proces opleves oftest som tids- og tålmodighedskrævende og det kræver fokus og opmærksomhed.
Nedenstående er de vigtigste hovedpunkter for FODMAP-diæten hvad angår de fødevarer der enten skal iddrages eller undlades i kosten.
Udelad:
Hvede, hvedemelsprodukter, bulgur, couscous, rug, rugbrød, panering og dej, frisk og tørret pasta, kager og kiks, juice, frugter som eksempelvis æble, abrikos, diverse bær, nektarin, fersken, mango, pære, blommer, svesker, vandmelon, figner, tørret frugt samt grøntsager som artiskokker, asparges, avocado, bønner og bælgfrugter, broccoli, blomkål, champignon, fennikel, forårsløg, hvidløg, løg, porre, kåltyper, rødbede, svampe, ærter, radiser, komælk, fåremælk, gedemælk, kakaomælk, mælkepulver, koldskål, drikkeyoghurt, soyakakaomælk, soyamælk med vanilje, frugtyoghurt, yoghurt, fromage frais, skyr, hytteost, hvidløg, tørret løg/ekstrakt og andre versioner, hummus, frugt te, honning, sukkerfrit tyggegummi og slik samt pistacienødder.
Inddrag:
Havre, byg, quinoa, ris, polenta, kartoffelmel, majsmel, boghvede, amarant, hirse, cornflakes og alle glutenfri produkter, bagepulver, gær, natron, glutenfri pasta, boghvede nudler/pasta, risnudler, marengs, glutenfri kager, frugter som appelsin, ananas, banan, blåbær, cantaloupe melon, clementin, citron, daddel (frisk), galia melon, grapefrugt, honningmelon, hindbær, jordbær, kiwi, lime, mandarin, passionsfrugt, papaya, solbær, vindruer og rababer samt grøntsager som agurk, aubergine, bambusskud, bønnespirer, butternut squash, courgette, chili, gulerod, grønne bønner, purløg, salat, selleri, oliven, pastinak, peberfrugt, græskar, spinat, kartoffel, majs, tomat, laktosefri mælke- og surmælksprodukter (uden problemfrugt), rismælk, havremælk, sukkerfri soyamælk, cheddar, feta, gouda, mozzarella, brie, camembert, blåskimmel, olie/eddike dressing, ketchup, sukkerfri sodavand/saft, sort te og kaffe i begrænsede, almindeligt sukker, sirup, aspartam, acesulfam K, sakkarin, hermesetas, syltetøj og marmelade, mørk chokolade, diverse nødder, kerner og nødder ikke nævnt ovenfor, smør, olie, margarine og mayonnaise
Andre principper i FODMAP-diæten:
– Begræns indtag af alkohol og undgå alkohol, som har højt indhold af ufordøjeligt kulhydrat
– Drik masser af vand
– Planlæg dine måltider, spis med måde og tyg din mad godt
– Begræns forarbejdede fødevarer
Trods det at FODMAP-diæten ser ud til at være en god behandlingsmulighed mod mavegener, kan gennemførelsen af perioden på de 6-8 uger for mange være krævende. Det kan være nødvendigt at søge professionel hjælp fra en diætist og råd til planlægning af kosten og forløbet, således at det sikres, at man får sammensat kosten bedst muligt med et tilstrækkeligt indhold af energi, kostfibre, vitaminer og mineraler mm.
Til hjælp ved indkøb m.m. kan man ligeledes bruge diverse apps om FODMAP.
Har du dagligt mavegener eller andre symptomer, kan kosten have stor indflydelse på dit velvære. Få professionel hjælp, råd og vejledning til at komme af med oppustethed, forstoppelse og andre gener. Se mere på Diaetisthuset.dk.
Om Diætisthuset
DiætistHuset er med 13 klinikker Danmark største og eneste landsdækkende kæde af kliniske diætister.
I DiætistHuset er vi eksperter i at vejlede i sund kost og livsstilsændringer. Vi giver enkle og effektive værktøjer, der skaber rammerne for en sund hverdag. Vores behandlingsform og vejledningsprincipper bygger på de nyeste forsknings-resultater inden for sundhed og ernæring. Vejledningen bliver formidlet uden løftede pegefingre og vi fokuserer på en holdbar ændring af livsstil efter princippet: ”Alt er tilladt – men med måde!”
Behandlingsområder
– Vægttab
– Elitesport
– Irriteret tyktarm
– PCO
– Træning
Og det virker!!! I hvert fald finder man hurtigt ud af, hvilke fødevarer man ikke tåler særlig godt 🙂
Kh. Christina